Ferie i Rom i september – Sommerlig efterårsferie

Billedbeskrivelse. Når du vælger at holde ferie i Rom i september. Så har du klart valgt en af de mest populære måneder at gæste Rom i. På billedet ser du Peterskirkens imponerende kuppel indefra, oplyst af september sollyset.

Hjem > Ferie i Rom – Den bedste storbyferie > Efterårsferie i Rom – Sommervejr i september > Ferie i Rom i september – Sommerlig efterårsferie

Nyd sommervejr på din ferie i Rom i september

Du finder dejlige varmegrader i luften og risikoen for regn er relativt lille. Måske temperaturerne stadig kan være lige høje nok for nogle danskere. Men for de fleste er en rejse til Rom i september en kærkommen lejlighed til at forlænge sommeren og få en fantastisk storbyoplevelse.

For os der lever i Rom, oplever vi hvert år hvordan varmedisen i august bliver blæst væk af de nordlige vinde i efteråret. Derfor fremstår byens bygninger og udendørs seværdigheder i et unikt klart sollys i september.  Roms farver og arkitektoniske mesterværker  træder virkelig tydeligt frem til glæde for turisterne og romerne selv.

Naturligt nok er såvel priserne på flybilletter som på hotelværelser relativt høje i denne rejseperiode. Efter en august måned med færre mennesker i byen på grund af den italienske industriferie og de meget høje varmegrader, begynder menneskemængden på gader og pladser og ved turistattraktionerne at tage til igen, og du skal forvente køer ved mange indgange.

i Rom kan det stadig blive noget varmt i september i forhold til i Danmark. Det kan derfor være en fordel at vide lidt om hvordan du skal forholde dig i varmen.

Hvordan er vejret i september i Rom?

I september er vejret sommeragtigt sammenlignet med danske forhold. Temperaturen kan stadig komme op på over 25 C° om dagen og her er også meget solrigt. Gennemsnitligt byder Rom på 8 solskinstimer om dagen i denne måned. Med hensyn til antallet af dage med regn er september uden tvivl den mest attraktive rejsemåned. Fraregnet sommermånederne er det faktisk den måned der har færrest dage med nedbør.

Læs mere om vejret i Rom i september måned med detaljer om temperaturer, solskinstimer, nedbør med mere.

Events, udstillinger, tilbagevendende begivenheder og mærkedage i september 2022

Hele september måned

Udstilling: Middelalderkunst i Palazzo Barberini

Originaltitel: Dai primitivi a Filippo Lippi. Il nuovo allestimento di Palazzo Barberini. Efter en fuldstændig renovering og istandsættelse af stueetagen i Palazzo Barberini, kunne galleriet åbne dørene for publikum sidst i april 2022. Restaurerings-arbejderne har taget tre år. Der er tale om i alt 11 sale, hvor der udstillet 50 værker fra middelalderen. Det tidligste maleri i samlingen er Madonna Advocata, som stammer fra perioden 1050-1075.

Du kan besøge udstillingen fra den 29. april 2021 til den 30. juni 2023 i Palazzo Barberini Via delle Quattro Fontane, 13, 00184 Roma RM, Italien. Se praktisk info til dit besøg.

Udstilling: Fotoudstilling med italienske billeder fra perioden 1960-1975

Originaltitel: Anni interessanti. Momenti di vita italiana. 1960-1975. En italiensk selvbiografi i billeder af de mest begivenhedsrige øjeblikke i landets historie. Billederne skildrer den periode, hvor Italien udviklede sig til et moderne land og blev til det Italien vi kan opleve i dag.

Du kan se udstillingen mellem den 13. maj 2022 og den 16. oktober 2022 i Museo di Roma in Trastevere. Piazza di S. Egidio, 1/b, 00153 Roma RM, Italien. Se mere om udstillingen.

Udstilling: Site-specific installationer i Chiostro del Bramante

Originaltitel: CRAZY – La follia nell’arte contemporanea. CRAZY – Galskaben i samtidskunsten. Chiostro del Bramante er en elegant italiensk renæssance bygning fra 1500-tallet i Roms historiske centrum, der i dag fungerer som kunstmuseum. Udstillingen består af 11 installationer, som alle er skabt specifikt til omgivelserne, hvor værkerne er installeret. Der er nærmest tale om en crazy udsmykning af de smukke historiske rammer som renæssancebygningen byder på.

Da antallet af besøgene der kan få adgang til udstillingen på samme tid, er begrænset, anbefaler Chiostro del Bramante museet at du bestiller billetter på forhånd online.

Se billeder fra udstillingen på museets Social Wall.

Du kan se udstillingen mellem den 19. februar 2022 og den 8. januar 2023 i Chiostro del Bramante. Arco della Pace, 5, 00186 Roma RM, Italien. Se praktisk info til dit besøg.

Se kort promotionsvideo, hvor du kan få et indtryk af Crazy udstillingen i Chiostro del Bramante.

4. september: Gratis søndag på museer og seværdigheder i Rom

Den første søndag i hver måned kan du besøge flere museer og seværdigheder i Rom gratis. Læs mere om gratissøndagene i Rom.

4. september: Udstilling slutter: Italiensk videokunst fra 1960’erne frem til i dag

Originaltitel: Il video rende felici. Videoarte in Italia, hvilket betyder: Video gør dig lykkelig. Italiensk videokunst. Temaet for udstillingen er produktionen af videokunst. I hele perioden fra 1960’erne og frem til i dag har der i Italien været taget flere banebrydende initiativer der repræsenterer et kunstnerisk og kulturelt referencepunkt indenfor video eksperimentering på et internationalt niveau.

På udstillingen kan du opleve 20 installationer med over 300 værker, der samlet udgør mere end 80 timers projektion. Du vil finde flere udstillingsformatererer repræsenteret, så som en-kanals video, videoinstallationer, multimedie, interaktive videoer og apparatur til videoproduktion. Formålet er at fremvise de historiske processer i videoproduktionen.

Samlet involverer udstillingen mere end 100 videokunstnere, som har arbejdet med udforskning af videomediet og audiovisuelle eksperimenter.

Du kan se udstillingen mellem den 12. april 2022 og den 4. september 2022Udstillingen er sat op på to museer i Roms centrum. Når du køber billet til udstillingen på det ene museum, giver denne også adgang til at fortsætte besøget på det andet. De to museer er:

Galleria d’Arte ModernaVia Francesco Crispi, 24, 00187 Roma RM, ItalienSe mere om udstillingen.

Og:

Palazzo delle Esposizioni. Via Nazionale, 194, 00184 Roma RM, Italien. Se mere om udstillingen.

4. september: Udstilling slutter: Tæppets rolle i kunst, kunsthåndværk og design

Originaltitel: INTERTWINGLED – The Role of the Rug in Arts, Crafts and Design. På udstillingen finder du mere end 80 værker inden for maleri, fotografi, design og håndværk. Til sammen er værkerne tænkt som en stor installation, der fremviser tæpper og gobeliner inden for forskellige områder fra kunst og kunsthåndværk til design.

Samtidig omhandler udstillingen mere begrebsmæssige områder med trådene der viklet ind i hinanden bliver til symboler på nye relationer, der interagerer med ideer. Her er nogle af temaerne nomadisme, fast ejendom, synlige og usynlige digitale netværk, hypertekst, magtens decentralisering, den ikke-lineære fortælling og den magt der ligger i sammenholdet – at være flettet sammen.

Du kan se udstillingen mellem den 21. marts 2022 og den 4. september 2022 i Galleria Nazionale d’Arte Moderna e ContemporaneaViale delle Belle Arti, 131, 00197 Roma RM, Italien. Se mere om udstillingen.

10. september: Fuldmåne – Luna piena

Oplev det romantiske Rom som 1800’tallets rejsende. Når det er fuldmåne, kan du opleve meget betagende scener i med fuldmånen over Roms smukke pladser, paladser, kirker og antikke ruiner. En seværdighed som i 1800’tallet skulle opleves ved fuldmåne var Colosseum. Gå en lang aften- eller nattetur i Rom og oplev byen på en enestående måde.

Fra 13. september: Ballet: Balletstykker fortolket af koreografen Angelin Preljocaj

Den 13., 14., 15., 16., 17. og 18. september 2022 opføres en række klassiske balletstykker nyfortolket af Angelin Preljocaj, som arbejder med moderne dans. Musikken er af Antonio Vivaldi, Georg Friedrich Händel, Gioachino Rossini, Richard Wagner, Franz Schubert, Johann Sebastian Bach, György Ligeti.

Du kan opleve balletstykkerne i Roms operahus – Teatro dell’Opera di Roma/ Teatro Costanzi, Piazza Beniamino Gigli, 00184 Roma RM, Italien. Information og onlinebestilling af billetter.

Se flere opera-, ballet- og koncertevents der sættes op af Roms operahus i løbet af året.

18. september: Udstilling slutter: Fotografier af Gianni Berengo Gardin

Originaltitel: Gianni Berengo Gardin. L’occhio come mestiereGianni Berengo Gardin er en italiensk fotograf og fotojournalist der siden 1960’erne blandt andet er kendt for sine mange fotobøger og udstillinger verden over. På udstillingen finder du over 150 af hans fotografier udstillet over temaet Øjet som profession, med ikke-manipulerede arbejder.

Alle motiverne er italienske og beskriver en længere tidsperiode frem til i dag. Eksempler på motiver er Venedig, Milano med dens industrier, arbejdspladser med reportager fra Alfa Romeo, Fiat, Pirelli og Olivetti, psykiatriske hospitaler, sigøjnernes verden, små italienske landsbyer og storbyerne og Aquila som blev ramt af jordskælv i 2009.

Endelig rummer udstillingen fotografier af selve MAXXI museumsbygningens opførelse i Rom.

Du kan se udstillingen mellem den 4. maj 2022 og den 18. september 2022 i MAXXI museet. Via Guido Reni, 4a, 00196 Roma RM, Italien. Se mere om udstillingen.

Læs mere om det spændende MAXXI museum for moderne kunst og arkitektur her på Kom til Rom Guiden.

20. september: Roms annektering – Presa di Roma

Den 20. september 1870 annekterede italienske tropper Rom, som overgik fra at være hovedstad i Kirkestaten til at være hovedstad i Kongeriget Italien. Det er en spændende historie at kende når du besøger Rom og Vatikanstaten.

Læs historien om hvordan Rom blev Italiens hovedstad.

22. september: Efterår – Autunno

På denne dag bliver det efterår ifølge den italienske kalender.

25. september: Gratis søndag i Vatikanmuseerne

Den sidste søndag i måneden er det muligt at besøge Vatikanmuseerne gratis om formiddagen. Læs mere om gratissøndagene i Vatikanmuseerne.


Del gerne siden, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend