Efterårsferie i Rom – Sommervejr i september

Billedbeskrivelse. På din efterårsferie i Rom, kan du beundre smukke udsigter over Tiberen med platantræerne langs floden, der skifter til efterårsferier. I baggrunden ser du Peterskirkens kuppel.

Hjem > Ferie i Rom – Den bedste storbyferie > Efterårsferie i Rom – Sommervejr i september

Forlæng din sommer med en dejlig efterårsferie i Rom

Efterårsmånederne september og oktober hører til to af de mest populærere måneder for en ferie i Rom. Særligt september byder på fine sommertemperaturer, målt efter danske forhold. Måske september ligefrem kunne blive for varm en oplevelse for nogle, men så kan du have glæde af at vælge oktober.

Holder du efterårsferie i Rom i september har du ofte glæde af at kunne nyde aftnerne udendørs på cafeer og restauranter. Og gå lange aftenture for at nyde det smukke lys i gaderne i det historiske centrum og på alle de antikke seværdigheder og historiske bygninger. Det kunne for eksempel være en lun aftentur ned om Peterskirken eller langs Via dei Fori Imperiali med Forum Romanum og Colosseum.

Skulle september aftenerne føles lidt for kølige, eller du vælger at holde ferie i Rom i oktober eller november, har du stadig god mulighed for at yde det udendørs på cafeer og restauranter. Mange udendørsspisesteder stiller nemlig gasblus op mellem bordene, så gæsterne stadig kan nyde at spise i de smukke historiske omgivelser. Dette gælder i øvrigt hele vinteren igennem, og romerne elsker selv at spise udendørs.

Grønt efterår

Når du holder efterårsferie i Rom vil du stadig opleve byen som meget grøn. Det skyldes de mange stedsegrønne planter og træer, som pryder byen. Går du en tur i en af Roms store parker, vil du derfor opleve en smuk bladning af grønne vækster og efterårsfarvet beplantning. Rom er Europas grønneste storby og hele 67% af kommunens areal består af grønne områder. Inden for storbyområdet er det ikke mindst de tre store parker Villa Pamphili, Villa Ada og Villa Borghese, der får Rom til at fremstå som en meget grøn by. Som turist i Rom har du nemmest adgang til Villa Borghese, da den ligger tættest på det historiske centrum. Fra centrum kommer du nemt op til Villa Borghese parken fra Piazza del Popolo eller Den Spanske Trappe.

Der er dog et sted i Rom, hvor vi rigtigt af opleve efterårsfarvet og løvfald, og det er langs Tiberfloden. Det er altid meget smukt at gå tur langs Tiberen, hvor platantræerne står flot. Men i efteråret har det sin helt egen charme.

Hvornår er det bedst at rejse til Rom i efterårsferien?

Priser på hotel og flybilletter til Rom i efterårsferien

I Rom er det højsæson for turisme hele september og oktober, frem til begyndelsen af november måned. November bliver betragtet som en lavsæson måned. Det vil sige at du finder relativt høje priser på hoteller og ferieboliger. Dette afspejler sig også i priserne på flybilletter, som normalt vil være højere i de to førte efterårsmåneder, end i november.

Se priseksempler på hoteller i lav- og højsæsonerne.

Vejret i Rom i efteråret

September og oktober er meget dejlige måneder i Rom. Fra begyndelsen af efteråret i september til slutningen i november måned andre vejret sig en del. September er meget sommerlig og i oktober finder du også en del sol og varme i luften, men i november regner det normalt meget.

Se vejret året rundt i Rom.

Seværdigheder og events i Rom om efteråret

Når du holder efterårsferie i Rom i højsæsonen, er det en rigtig god ide at bestille billetter og tid på forhånd til de store seværdigheder. Det handler særligt om Colosseum og Vatikanmuseerne, hvor der kan være meget lang kø, hvis du ikke har en tid på forhånd. Det er muligt at bestille online hjemmefra, hvis du ønsker det.

Se hvordan du bestiller billetter online til Colosseum.

Se hvordan du bestiller billetter online til Vatikanmuseerne.

Hele september måned har du mulighed for at opleve udendørs musikarrangementer, organiseret af Roms kommune under titlen Estate Romana, Romersk sommer. Faktisk regner italienerne september som en sommermåned indtil den 22. september.

Sidst i august eller først i september starter fodboldsæsonen op igen efter sommerpausen. På Roms olympiske station kan du opleve Roms to storklubber AS Roma og SS Lazio spille hjemmekampe i Serie A frem til maj måned.

Midt i oktober åbner Roms kommunale rosenhave et par uger, da roserne igen blomstre efter den store blomstringsperiode i maj måned. Det er en strålende lejlighed til at gå en tur på Aventinerhøjen.

Læs mere om at holde ferie i Rom i de enkelte efterårsmåneder


Del gerne siden, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend