Vejret i Rom i december måned – Fortryllende Jul

Billedbeskrivelse. Vejret i Rom i december kan være ganske eventyrligt med den smukkeste klare himmel. I Rom sættes der to store juletræer op hvert år i december. Vatikanets juletræ på Peterspladsen og Roms kommunes juletræ på den centrale Piazza Venezia. På billedet ser du juletræet på Piazza Venezia med Victor Emanuel Monumentet i baggrunden.

Hjem > Ferie i Rom – Den bedste storbyferie > Vinterferie i Rom – Tag væk fra vintermørket > Ferie i Rom i december – Herlig juleferie > Vejret i Rom i december måned – Fortryllende Jul

December i Rom er regnfuld men samtidig solrig

I december ligger maksimumstemperaturen om dagen på omkring 13 C° og minimumstemperaturen kommer ned på cirka 4 C°. Rom er derfor mere en dobbelt så varm som Danmark i denne måned med hensyn til temperaturen. Men når solen er fremme på den klare himmel, føles det meget varmere.

December byder samtidig på cirka 4 solskinstimer om dagen og et UV-index på 3. Det vil sig at vintersolen varmer godt igennem og at her er rigtig mange dejlige dage med sol og lys i løbet af måneden.

Gennemsnitligt er der 14 dage med regn i december, hvilket er lidt mindre end i Danmark. Nedbørsmængden er dog større i Rom med næsten 100 millimeter, mod cirka 80 i Danmark.

Den gennemsnitlige vindstyrke i Rom i december er omkring 4 millimeter per sekund, mens den kommer op på omkring 6,5 i Danmark. Kombinationen af den milde vind og solens varmende stråler giver det dejligste vintervejr. Det er ideelt til at gå lange dejlige ture i byen og opleve Juledagene i Rom.

Vejret i Rom i december måned

Rom
Danmark
Gennemsnitlig minimumstemperatur
4°C
1°C
Gennemsnitlig maksimumtemperatur
13°C
5°C
Gennemsnitligt antal solskinstimer per dag
4
1
Gennemsnitligt UV-index
3
1
Gennemsnitligt antal dage med regn
14
17
Gennemsnitlig nedbør (millimeter)
99
83
Gennemsnitlig luftfugtighed (%)
79
90
Gennemsnitlig vindhastighed (m/s)
3,7
6,5

Her kan du sammenligne vejret i december med vejret i Rom hele året rundt.

Er du på vej til Rom lige nu kan du se dagens vejrudsigt for den kommende uge.

Vejret i Rom i december og om vinteren

Af alle vintermånederne er december den mindst attraktive med hensyn til mængden af nedbør. Dog har januar og december færre dage med regn i Rom end i Danmark, mens februar gennemsnitligt har samme antal dage. Alle vintermånederne er kendetegnet ved at have omkring 4 solskinstimer om dagen, og februar kommer ovenikøbet op på 5 timer gennemsnitligt. Et kendetegn for vejret i Rom i løbet af vinteren, er også et stabilt UV-index på 3. Når vintersolen er fremme skinner dens stråler igennem. Det giver det dejligste lys. I Rom kender vi ikke til vintermørke på sammen måde som i Danmark.

Gennemsnitlig daglængde i december i Rom

Når du rejser til Rom i december har du stor glæde af, at dagen er cirka to timer længere end i Danmark. I Rom er dagens længde cirka 10 timer og i Danmark på omkring 8 timer fra solopgang til solnedgang. Sammen med de gennemsnitlige 4 solskinstimer om dagen byder en storbyferie i Rom i december derfor på en rigtig god mulighed for at komme lidt væk fra det nordiske vintermørke.


Del gerne siden i dit netværk, hvis du kender nogen der kunne have glæde af det.