Centrale Montemartini Museet – Maskiner og guder

I Centrale Montemartini Museet kan du nyde en meget særegen oplevelse med antikke kunst objekter smukt udstillet mellem maskinerne i den nedlagte el-central.

Reklame for seværdighed i Rom med reklame-link

Se flot promotionsvideo for Centrale Montemartini museet i Rom.

Hjem > Seværdigheder i Rom > Centrale Montemartini Museet – Maskiner og guder

Udstillingerne i Centrale Montemartini Museet

Der er mange gode grunde til at besøge dette særegne museum i Rom. Det første særkende ved museet er naturligvis udstillingen af antikke objekter mellem de store maskiner. Centrale Montemartini fungerede som el-central frem til 1963 og rummer stadig de store maskiner fra dengang. Det drejer sig for eksempel om de store kedler og dieselmotorer.

Museet tiltrækker derfor besøgende med interesser både for antikkens kunst og den industrielle udvikling fra begyndelsen af 1900’tallet. Særligt inden for el- og energiproduktion. Lige meget hvilken af disse to temaer der har din største interesse, er udstillingerne unikke og smukke. Antik kunst med 1900’tals maskiner som baggrund eller 1900’tals maskiner dekoreret med antik kunst. Du vælger selv.

Blandt maskinerne i de store sale i el-centralen finder du blandt andet udstillet romerske og græske statuer, buster, antikke sarkofager og gravsten, gravmalerier, rester af lig senge, religiøs romersk kunst, mosaikker, havedekorationer fra de antikke romerske haver og tempelfriser fra flere templer.

Praktisk information om Centrale Montemartini Museet

Adresse

CENTRALE MONTEMARTINI

Via Ostiense, 106, 00154 Roma RM, Italien.

Se Centrale Montemartini på kort over Rom.

Telefon call center mellem 09:00-19:00: +39 06 0608.

Email: info.centralemontemartini@comune.roma.it.

Hjemmeside: www.centralemontemartini.org.

SOME: Facebook - Instagram.

Åbningstider

  • Tirsdag til søndag: 09:00-19:00.
  • 24. og 31. december: 09:00-14:00.
  • Mandage, 1. januar, 1. maj og 25. december: Lukket.

Hvordan kommer jeg til Centrale Montemartini fra Roms historiske centrum?

Fra Piazza Venezia kan du gå den dejlige tur på cirka 950 meter ad Via dei Fori Imperiali ned til metrostationen Colosseo. Herfra tager du Metro B til metrostationen Garbatella, hvorfra der er cirka 700 meters gang til Centrale Montemartini.

Hvordan kommer jeg til Centrale Montemartini fra centralstationen – Stazione Termini?

Fra Stazione Termini tager du Metro B til metrostationen Garbatella, hvorfra der er cirka 700 meters gang til Centrale Montemartini.

Gratis søndage på Centrale Montemartini Museet

Hver første søndag i måneden kan du besøge Centrale Montemartini gratis. Den gratis søndag bortfalder dog hvis den falder på en lukkedag. Læs mere om gratissøndagene i Rom.

Aktuelle udstillinger i Centrale Montemartini Museet

Museet har normalt en række smukke og interessante udstillinger i løbet af året.

Se de aktuelle udstillinger på Centrale Montemartini Museet i Rom lige nu.


Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend