Vejret i Rom i oktober måned – Dejligt efterårsvejr

Billedbeskrivelse. Vejret i Rom i oktober byder på dejlige dagtemperaturer lidt over de 20 C°. Samtidig har Rom mere end dobbelt så mange timer med sol om dagen end i Danmark. På billedet ser du Villino Algardi, også kaldet Casino del Bel Respiro der ligger smukt i Villa Pamphili.

Hjem > Ferie i Rom – Den bedste storbyferie > Efterårsferie i Rom – Sommervejr i september > Ferie i Rom i oktober – Herligt efterår > Vejret i Rom i oktober måned – Dejligt efterårsvejr

Vejret i Rom i oktober måned

Rom
Danmark
Gennemsnitlig minimumstemperatur
12°C
6°C
Gennemsnitlig maksimumtemperatur
22°C
12°C
Gennemsnitligt antal solskinstimer per dag
7
3
Gennemsnitligt UV-index
5
1
Gennemsnitligt antal dage med regn
12
15
Gennemsnitlig nedbør (millimeter)
98
83
Gennemsnitlig luftfugtighed (%)
76
87
Gennemsnitlig vindhastighed (m/s)
3,4
6

Her kan du sammenligne vejret i september med vejret i Rom hele året rundt.

Er du på vej til Rom lige nu kan du se dagens vejrudsigt for den kommende uge.

Lunt solrigt efterår i Rom

I oktober ligger maksimumstemperaturen om dagen omkring de 22 C° og minimumstemperaturen kommer ned på cirka 12 C°. Det begynder derfor at blive lidt køligt til at sidde ude om aftenen, men dagene er perfekte til at opleve byen

I oktober er der cirka 7 solskinstimer om dagen og et UV-index på 5. Der er stadig god kraft i solens stråler med risiko for moderat risiko for solskoldning.

Gennemsnitligt har oktober 12 dage med regnvejr og der falder cirka 100 millimeter regn. Det er færre dage end i Danmark, men mere nedbør. Regnbygerne er derfor lidt kraftigere end dem du er vandt til.

Den gennemsnitlige vind i Rom er til gengæld noget mildere. Lidt over 3 meter per sekund, mens den kommer op på omkring 6 i Danmark. Kombineret med solens varme stråler betyder det, at de milde efterårstemperaturer fornemmes meget behagelige i Rom.

Vejret i Rom i oktober og om efteråret

Oktober er noget køligere end september måned, men er naturligt nok stadig en meget populær periode at besøge Rom i. Solen giver stadig god varme og det milde klima står i kontrast til det køligere og blæsende danske oktober vejr. Der er flere dage med regn i forhold til september, men ikke noget der tåler sammenligning med november, som er meget rig på nedbør i Rom.

Gennemsnitlig daglængde i oktober i Rom

Når du rejser til Rom i oktober vil du opleve at dagene er næsten lige lange i rom og i Danmark. Nemlig omkring 11,5 timer i Rom og 11 timer i Danmark.


Del gerne siden, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend