Billedbeskrivelse. Vejret i Rom i juli er meget varmt og solrigt og det er den måned på året med absolut mindst regn. På billedet ser du Saturn-templet i Forum Romanum og den typiske billedskønne romerske azurblå sommerhimmel.
[wpseo_breadcrumb]
Indholdsfortegnelse
[table id=7 /]
Her kan du sammenligne vejret i juli med vejret i Rom hele året rundt.
Er du på vej til Rom lige nu kan du se dagens vejrudsigt for den kommende uge.
I juli bliver det rigtigt varmt i Rom
I juli er den gennemsnitlige temperatur om dagen omkring de 31 C° og minimumstemperaturen er cirka 19 C°. Normalt har vi dog flere dage med dagtemperaturer op mod de 35 C°.
I juli er der gennemsnitligt op mod 11 solskinstimer om dagen og et UV-index på 7. Faktisk er juli den måned med flest solskinstimer. Der er derfor stor risiko for solskoldning og du skal altid medbringe både solcreme og solhat. Og i øvrigt søge skygge og drikke en masse vand.
Se hvordan du kan holde en dejlig sommerferie i Rom, når du ved hvad du skal gøre for at have det godt i varmen.
Juli er den måned i løbet af året med mindst nedbør. Med kun gennemsnitligt 5 dage med regn og cirka 20 millimeter nedbør, kommer du sjældent ud for regn i denne måned.
Vinden i juli forbliver let, som den normalt er i Rom hele året rundt. Aftenluften holder sig derfor dejlig lun, hvilket indbyder til herlige lange aftengåture i de historiske gader. Og ikke mindst, til dejlige udendørs middage på en af Roms mange dejlige restauranter.
Vejret i Rom i juli og om sommeren
Sammen med august er juli den absolut varmeste sommermåned. Og samtidig den måned med mindst regn. Ønsker du en sommeroplevelse i Rom kunne juni derfor være at foretrække, da dette er den mindst varme måned i løbet af sommeren. Er du vild med storbylivet under åben himmel om aftenen, byder Rom på de herligste ferieoplevelser i juli. Det er forunderligt at gå rundt i Roms historiske gader i det magiske lys og nyde det lune klima.
Gennemsnitlig daglængde i juli i Rom
I juli måned er dagen cirka tre timer kortere i Rom end i Danmark. Dagens længde er omkring 15 timer i Rom og 18 timer i Danmark.
Del gerne siden, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.