Ferielejlighed i Monti kvarteret – Monti Hill Colosseo

Ferielejlighed Monti Hill Colosseo er en yderst behagelig, moderne og velindrettet ferielejlighed i Monti kvarteret, kun 15 minutters gang fra Colosseum.

Reklame for ferielejlighed i Rom med reklame-link

Hjem > Overnatning i Rom > Ferielejlighed i Monti kvarteret – Monti Hill Colosseo

Adresse

FERIELEJLIGHED MONTI HILL COLOSSEO

Via dei Quattro Cantoni, 54, 00184 Roma RM, Italien.

Se ferielejlighed i Monti kvarteret på kort over Rom.

Telefon: +39 346 7001720 (Patrizia) eller +39 347 7215839 (Jack).

E-mail: montihillroma@gmail.com – skriv på engelsk og book din ferielejlighed.

Billeder af ferielejligheden

Bo i ferielejlighed i det rolige Monti kvarter

Når du vælger at bo i Monti bydelen i Rom er det ofte fordi du gerne vil være lidt på afstand af de mest turistede områder af byen, men samtidig indånde den romerske stemning. Mange mener faktisk at Monti er den del af Rom, hvor den autentiske romerske atmosfære er bedst bevaret.

Samtidig er du dejlig tæt på flere af Roms store seværdigheder, på metro A og B og på centralstationen Termini. Eksempler på afstande til seværdigheder til fods er:

  • Santa Maria Maggiore basilikaen: cirka 250 meter.
  • Teatro dell’Opera di Roma (Roms opera): cirka 600 meter.
  • Palazzo Massimo alle Terme: cirka 650 meter.
  • Domus Aurea: cirka 650 meter.
  • Palazzo delle Esposizioni (museum) på Via Nazionale: cirka 700 meter.
  • Piazza della Repubblica med Fontana delle Naiadi: cirka 800 meter.
  • Terme di Diocleziano: cirka 1 kilometer.
  • San Clemente basilikaen: cirka 1,1 kilometer.
  • Colosseum og Form Romanum: cirka 1,2 kilometer.
  • Piazza Venezia og Victor Emanuel Monumentet: cirka 1,3 kilometer.

Transport til/fra ferielejlighed i Monti kvarteret ved ankomst og afrejse

Ferielejlighed Monti Hill Colosseo ligger cirka 900 meter fra centralstationen Termini. Det er naturligvis en stor fordel hvis du kommer fra lufthavnen og direkte ind til centralstationen. Samtidig ligger ferielejligheden rimelig tæt på en metrostation på linje A og en på linje B. Det vil sige a du kan komme på de to metrolinjer, uden at skulle turen om den ofte meget travle centralstation eller med en bus gennem byen.

De to metrostationer er Vittorio Emanuele på linje A med cirka 650 meter til fods og Cavour på linje B med cirka 450 meter til fods. Med metro A kommer du for eksempel nemt til Den Spanske Trappe, Peterskirken og Vatikanmuseerne. Med metro B kan du for eksempel tage til Circus Maximus, Aventinerhøjen og Terme di Caracalla.

Se hvordan du kommer fra Fiumicino lufthavn til centralstationen Termini.

Se hvordan du kommer fra Ciampino lufthavn til centralstationen Termini.

Ferielejlighed Monti Hill Colosseo – Dejlig moderne og veludstyret lejlighed i det historiske Rom

Ferielejlighed Monti Hill Colosseo består af et alrum med stuemøbler og køkken, et soveværelse med en dobbeltseng og rigtig god skabsplads og et meget lille internt udeområde, hvor der lige er plads til at du kan gå ud og ryge – dog er det hyggeligere at gå ud i gaden. Endelig er der et dejlig stort badeværelse med brusekabine.

I stuen finder du en sovesofa til to personer og en lænestol og mellem stue- og køkkenområderne er der en spiseø med stole til fire personer. Køkkenet er meget veludstyret med køleskab, lille fryser, kogeplader, emhætte, ovn, mikrobølgeovn og elkoger.

Er du glad for kaffe, har du flere muligheder i ferielejlighed Monti Hill Colosseo. Udover elkedlen til pulverkaffe finder du en kaffemaskine til espressokaffe, den traditionelle italienske Bialetti kande til mokkakaffe og en kaffemaskine til filterkaffe. I Rom er det ikke så nemt at finde bønner til filterkaffe, så tag selv din foretrukne kaffe med hjemmefra.

Ferielejlighed Monti Hill Colosseo ligger lige ud til den rolige Via dei Quattro Cantoni gade. Det er en spændende beliggenhed og kontrasten mellem den moderne indretning og den historiske gade gør lejligheden ganske enestående og charmerende. På trods af vinduespartiet ud mod gaden har du en god fornemmelse af at være dig selv i lejligheden. Som det er typisk i mange romerske bygninger, udvikler lejligheden sig i dybden væk fra gaden og du kan lukke helt til med et rullegardin om natten. Soveværelset ligger i forlængelse af alrummet, fjernest fra gaden.

Ferielejlighed Monti Hill Colosseos to værter

Normalt vil en af ferielejlighedens to søde værter, Patrizia Fontana eller Jack, modtage dig ved ankomsten. Til dagligt arbejder Patrizia i den italienske pendant til Danmarks Statistik og Jack arbejder i eventindustrien med fotoservices og udlejning af historiske biler. Selvom begge hjemmesider er på italiensk, kan du fint forstå hvad han arbejder med på disse to websteder: Jack’s Photo Booth og Auto Emozioni. Jack er pære romersk, men bliver altså kaldt Jack af alle.

Patrizia og Jack bor en kort tur på Vespa fra ferielejligheden og kan efter omstændighederne være hurtigt fremme, hvis du skulle få brug for det.

Karakteristika, faciliteter og services i ferielejlighed Monti Hill Colosseo

  • Når du lejer ferielejlighed Monti Hill Colosseo, lejer du hele lejligheden.
  • Ferielejligheden er en ikke-rygerlejlighed.
  • Ferielejlighedens størrelse: 65 kvadratmeter.
  • Sengepladser: 4 i alt fordelt på en dobbeltseng og en dobbelt sovesofa.
  • Antal rom: 2 fordelt mellem alrum med stue og køkken og et soveværelse.
    • I soveværelset finder du sengetøj og et Smart TV.
    • i køkkenet finder du: køleskab med lille fryser, komfur, emhætte, mikrobølgeovn, ovn, opvaskemaskine, kaffemaskiner, elkedel, køkkengrej og redskaber.
    • I stuen finder du et Smart TV
    • Mellem stuen og køkkenet finder du en spiseø med stole til 4 personer.
  • Badeværelse: 1 med brusekabine, håndvask, WC, bidet og hårtørrer.
    • I badeværelset finder du: toiletpapir, shampoo, badesæbe, håndsæbe og håndklæder.
  • Lille internt udeområde: 1, hvor der står en vaskemaskine.
  • Der er Wi-Fi i lejligheden.
  • Der er aircondition/varme i alle rum.
  • Lille sikkerhedsboks: ja.
  • Strygejern og strygebræt: ja.
  • Brandslukker: ja.
  • Førstehjælpskasse: ja.
  • Deadbolt-lås: ja.
  • Børn er velkomne. Der forefindes også en barneseng til småbørn under to år i ferielejligheden.
  • Dyr er ikke velkomne.

Lejlighed til langtidsophold i Rom

Skal du opholde dig i Rom i længere tid, for eksempel i forbindelse med arbejde eller studier, egner Monti Hill Colosseo sig godt til dette. Dels fordi lejligheden ligger så godt i forhold til den offentlige trafik og generelt er godt udstyret og særligt fordi der er rigtig god skabsplads.


Del gerne indlægget om ferielejlighed i Monti kvarteret, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend