Fakta om Forum Romanum i Rom

Fakta om Forum Romanum i Rom har til formål, at hjælpe dig med korte praktiske informationer. Brug den når du planlægger din ferie i den evige stad.

Reklame for seværdighed i Rom med reklame-link

Hjem > Seværdigheder i Rom > Fakta om Forum Romanum i Rom

Hvad er Forum Romanum i Rom?

  • Forum Romanum var Romerrigets økonomiske, politiske og religiøse magtcentrum.
  • Forum Romanum blev skabt ved en sammenlægning af to landsbyer på Kapitol- og Palatinerhøjen. Sammenlægningen af landsbyerne falder sammen med af Roms grundlæggelse i år 753 før Kristi fødsel.
  • Forum Romanum er i dag et arkæologisk område, der i århundreder har leveret byggematerialer til opbygningen af det middelalderlige Rom. De antikke bygninger blev simpelthen ranet.

Hvor ligger Forum Romanum i Rom?

Der er to indgange med billetsalg til Forum Romanum, som også giver adgang til Palatinerhøjen.

  • Adresse: Via di San Gregorio, 30 – 00186 Roma RM– Italien. Cirka 100 meter til fods fra Colosseum.
  • Se geografisk position på kort over Rom.
  • Adresse: Via della Salara Vecchia, 5-6 – 00186 Roma RM – Italien. Langs Via dei Fori Imperiali, cirka 550 meter fra Coloseum.
  • Se geografisk position på kort over Rom.

Der findes også en indgang uden billetsalg. Den finder du hvis du går op af Via Sagra fra Colosseum, cirka 100 meter til fods.

Hvordan kommer jeg til Forum Romanum fra Roms historiske centrum?

Hvis du samtidig skal besøge Colosseum, hvilket er sandsynligt, kan du tage direkte til Colosseum til fods eller med bus.

  • Fra Piazza Venezia kan du gå til fods, cirka 1 kilometer.
  • Fra Corso Vittorio Emanuele/Largo di Torre Argentina kan du tage bus nummer 87. Stå af ved Celio Vibenna stoppestedet, bag Forum Romanum i forhold til indgangen. Herefter er der cirka 200 meter til fods.

Ønsker du kun at besøge Forum Romanum kan du gå fra Piazza Venezia til indgangen på Via della Salara Vecchia 5-6, Cirka 550 meter. Denne indgang ligger stort set lige mellem Piazza Venezia og Colosseum.

Hvordan kommer jeg til Forum Romanum fra centralstationen – Stazione Termini?

  • Fra Stazione Termini kan du tage Metro B til Colosseo metrostationen, hvor du finder Colosseum og de to indgange til Forum Romanum på Via di San Gregorio, 30 og Via Sagra.

Hvad koster det at besøge Forum Romanum?

  • Adgangsbilletten til Forum Romanum med Palatinerhøjen og Colosseum, er den samme. Jeg henviser derfor til Fakta om Colosseum i Rom, hvor du kan se priserne.

Hvor kan jeg købe billetter til Forum Romanum?

Hvornår er Forum Romanum åben for publikum?

Gratis søndage i Forum Romanum

Hver første søndag i måneden kan du besøge Forum Romanum gratis. Til disse søndage er det ikke muligt at bestille adgangsbilletter online. Adgangsbilletterne skal derimod afhentes i billetlugerne på Piazza del Colosseo. Det vil sige at du skal stå i to køer. En til afhentning af billetter og derefter køen for at komme ind i Forum Romanum. Ligesom når du bestiller online gælder billetterne til Colosseum, Forum Romanum og Palatinerhøjen. Læs mere om gratissøndagene i Rom.

Se mere om Forum Romanum i Rom

Hvad hedder Forum Romanum på Italiensk?

  • Foro Romano.

Husk at…

  • Du kan besøge Forum Romanum inden for åbningstiden uden tidsbestilling. Ofte vil dit besøg med fordel kunne planlægges i forhold til den tid du eventuelt har til Colosseum.
  • Du og din taske/rygsæk bliver sikkerhedstjekket, ligesom i lufthavnen.
  • Du skal medbringe ID-legitimation hvis du har en billet til reduceret pris.
  • Passe på lommetyve på busserne og på metroen.

Se flere af de mest berømte seværdigheder i Rom som du kan have stor glæde af at opleve på dit første besøg i byen.

Hvilke andre seværdigheder finder jeg i nærheden af Forum Romanum?

Skulle du vælge at afslutte din tur ved Via della Salara Vecchia, 5-6, befinder du dig tættere på Roms historiske centrum.

  • Via dei Fori Imperiali, som Via della Salara Vecchia støder op til.
  • Augustus’ Forum, cirka 200 meter til fods.
  • Trajans markeder, cirka 400 meter til fods.
  • Trajansøjlen, cirka 450 meter til fods.
  • Det Marmertinske Fængsel/Tullianum, cirka 450 meter til fods.
  • Piazza Venezia med Victor Emanuel Monumentet, cirka 550 meter til fods.
  • Monti kvarteret med gode spisesteder, cirka 550 meter til fods.
  • kapitolhøjen, hvor du finder Piazza Campidoglio med kopien af rytterstatuen af Marcus Aurelius, Palazzo Senatorio hvor Roms bystyre holder til, De Kapitolinske Museer i Palazzo Nuovo og Palazzo dei Conservatori, Santa Maria in Aracoeli-basilikaen og Statuerne af Castor og Pollux med heste, ved siden af to statuer af Konstantin den Store og Konstantin 2. Cirka 650 meter til fods.

Del gerne Fakta om Forum Romanum i Rom indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.