Ferie i Rom i februar – Vinterferie med børn

Billedbeskrivelse: på grund af Roms milde vinter er der altid rindende vand i byens fontæner, som du kan nyde på din ferie i Rom i februar. På billedet ser du fontænen på Piazza della Rotonda lige foran Pantheon. Lyseffekten på fontænens figurer er meget smuk om aftenen.

En ferie i Rom i februar måned passer rigtig godt ind i den danske skoleferiekalender. Der er jo vinterferie.

Hjem > Ferie i Rom – Den bedste storbyferie > Vinterferie i Rom – Tag væk fra vintermørket > Ferie i Rom i februar – Vinterferie med børn

Ferie i Rom i februar med børn er helt perfekt

Ønsker du at vise dine børn Den Evige Stad, er vinterferien i februar måned et rigtig godt tidspunkt på året. I forhold til højsæsonerne undgår du alt for store menneskemængder ved de store seværdigheder. Lige så undgår du de meget høje varmegrader, som Rom ofte byder på i juli under den danske sommerferie. Dette er særligt vigtigt at undgå, hvis du påtænker at tage mindre børn med på ferie.

Nyd en udendørs Café om vinteren

Temperaturerne ikke oppe på et niveau, som oftest indbyder til en sydlandsk ferie. De fleste drømmer om at nyde de dejlige april- og majdage på en romersk udendørs bar eller restaurant. Og at kunne gå rundt i byen i sommertøj. Du vil dog stadig kunne få glæde af at sidde udendørs på Roms cafeer, da mange normalt sætter gasvarmere ud til gæsterne. Romerne nyder nemlig også at sidde ude og nyde gadelivet.

På trods af relativt lave temperaturer og større risiko for regn kan februar være en meget attraktiv måned med hensyn til vejret. Normalt kan du opleve flere dage med høj sol, som virkelig varmer igennem. Alt andet lige vil både flybilletter og hotel koste mindre end i højsæsonerne i foråret og i efteråret.

Rejser du med din familie, er der derfor en del penge at spare i denne periode. Samtidig skal du være opmærksom på at der i Roms seværdigheder ofte er stærkt reducerede priser på adgangsbilletter til børn, unge op til 25 år og studerende.

Samtidig vil du nemmere finde plads både ved turistattraktionerne og for eksempel på restauranterne. Er du museumsinteresseret byder Rom normalt på spændende udstillinger. Disse kan du nyde og få stort udbytte af på en regnvejrsdag.

Sådan kan du kan planlægge en billig vinterferie til Rom.

Hvordan er vejret i februar i Rom?

Sammenlignet med de andre vintermåneder er februar normalt den varmeste og mest solrige måned. Naturligvis er der risiko for regn i løbet af hele den romerske vinter, men solen er ofte dominerende og giver både varme og det dejligste lys.

Læs mere om vejret i Rom i februar måned med detaljer om temperaturer, solskinstimer, nedbør med mere.

Events, udstillinger, tilbagevendende begivenheder og mærkedage i februar 2023

Hele februar måned

Store flokke af dansende stære på himmelen over Rom

Flot koreografi af dansende stære over Rom

Hvert år mellem oktober og februar kan du være heldig at opleve millioner af stære flyve over Roms himmel, hvor de tegner spektakulære koreografier. Du kan i øvrigt opleve samme fænomen forår og efterår i det sydlige Jylland, ved de vestjyske fjorde og Limfjorden.

Selvom det er et fantastisk syn at nyde ’stærenes dans’, som romerne siger, er sameksistensen mellem de mange fugle og storbylivet ikke altid nem. Mængden af stærenes efterladenskaber kan nemlig være ødelæggende for bygninger, træer og alt hvad der ellers kommer under bombardement i gaderne.

Derfor har Roms kommune et fast beredskab som i efterårs- og vinterhalvåret begrænser antallet af stære i bymidten. Blandt andet arbejder beredskabet med lyd- og lyseffekter, som dels skræmmer fuglene helt væk og dels medvirker til at flokkene bliver mindre talrige og dermed lettere at have med at gøre.

Udstilling: Middelalderkunst i Palazzo Barberini

Originaltitel: Dai primitivi a Filippo Lippi. Il nuovo allestimento di Palazzo Barberini. Efter en fuldstændig renovering og istandsættelse af stueetagen i Palazzo Barberini, kunne galleriet åbne dørene for publikum sidst i april 2022. Restaurerings-arbejderne har taget tre år. Der er tale om i alt 11 sale, hvor der udstillet 50 værker fra middelalderen. Det tidligste maleri i samlingen er Madonna Advocata, som stammer fra perioden 1050-1075.

Du kan besøge udstillingen fra den 29. april 2021 til den 30. juni 2023 i Palazzo Barberini Via delle Quattro Fontane, 13, 00184 Roma RM, Italien. Se praktisk info til dit besøg.

5. februar: Gratis søndag på museer og seværdigheder i Rom

Den første søndag i hver måned er der tradition for at kan du besøge flere museer og seværdigheder i Rom gratis. 2023 programmet for initiativet er endnu ikke offentliggjort og Kom til Rom Guiden følger op når det bliver muligt. Læs mere om gratissøndagene i Rom.

5. februar: Fuldmåne – Luna piena

Oplev det romantiske Rom som 1800’tallets rejsende. Når det er fuldmåne, kan du opleve meget betagende scener i med fuldmånen over Roms smukke pladser, paladser, kirker og antikke ruiner. En seværdighed som i 1800’tallet skulle opleves ved fuldmåne var Colosseum. Gå en lang aften- eller nattetur i Rom og oplev byen på en enestående måde.

14. februar: Valentinsdag – San Valentino

I et romersk konditori kan du blandt andet finde disse spændende kreationer på Valentinsdag.

Er I et par har I mulighed for at nyde en romantisk aften i Rom på denne dag. Valentinsdag er en meget vigtig dag for mange romere og italienere. Både for de forelskede par i alle aldre og forretningernes økonomi. Omsætningen på gaveartikler, blomster og restaurantbesøg stiger nemlig mærkbart op til denne dato. Om aftenen den 14. februar spiser mange par traditionelt ude. Se mere om Valentinsdags oprindelse og betydning for italienerne.

Et forslag til en restaurant til denne aften kunne være Ristorante Papà Giovanni i Roms historiske centrum. Den ligger ikke lang fra Piazza Navona. Dette er en lille intim restaurant med en romantisk atmosfære og stearinlys på bordene. Prisniveauet ligger i den højere ende og man spiser meget fint her. Køkkenet kan beskrives som en mere moderne udgave af det traditionelle romerske køkken med rig brug af urter og dufte. Der er tale en historisk restaurant, drevet gennem tre generationer og Giovannis barnebarn Daniela vil normalt stå for serveringen.

Ristorante Papà Giovanni

Via dei Sediari, 4, 00186 Roma RM, Italien

Telefon: +39 06 686 5308

www.ristorantepapagiovanni.it

Ugentlig hviledag: søndag

Et fint opdækket bord på Ristorante Papà Giovanni i Rom. Billede. Tak til Ristorante Papà Giovanni.

Husk at bestille bord på forhånd, da der vil være rigtig mange mennesker ude at spise på denne aften.

15. februar cirka: Vinterudsalget i Rom slutter

Er du interesseret i shopping kan du stadig nå at få glæde af Roms vinterudsalg de første uger af februar. Udsalget starter normalt først i januar. Mange tilbud er normalt væk fra hylderne, men der plejer stadig at være spændende varer tilbage til den sidste dag. Dette gælder naturligvis også inden for modetøj til damer, herrer og børn.

I 2022 begyndte udsalget den 5. januar og det sluttede den 16. februar.

Læs mere om de populære shopping gader i Roms centrum og se hvor du finder dem på kort over Rom.

Se også hvor du finder mærkevarebutikker i Roms centrum.

21. februar: Fastelavn – Carnevale

Efter de kristne katolske traditioner begynder denne begivenhed på forskellige datoer hvert år mellem Nytår og Helligtrekonger. Det afhænger af hvordan Påsken falder, og den slutter fastelavnstirsdag martedì grasso – ’fede tirsdag’.

I Rom er Fastelavn mest de mindre børns fest.
Billede af Ben KerckxPixabay.

I Rom er Fastelavn mest de mindre børns fest.

I 2023 falder martedì grasso på den 21. februar. Omkring fastelavnsdagene møder du normalt en del mindre børn i udklædning på gader og pladser. For eksempel også i Villa Borghese, hvor der flittigt smides konfetti i luften. I Rom er traditionerne omkring denne folkefest næsten forsvundet og der organiseres ingen optog eller gadefester i byens centrum. Der kan være nogle enkelte arrangementer på byens pladser eller temafester i forlystelseslokaler.

Se mere om fastelavnstraditionen på historieonline.dk .

Le frappe – en romersk specialitet til fastelavn

Le frappe – en romersk specialitet til fastelavn

En kulinarisk tradition som stadig holdes i hævd, er den søde sprøde specialitet der udelukkende laves til fastelavn. Le frappe (ikke at forveksle med frappè). En typisk italiensk fastelavnskage, som absolut er værd at prøve. Den produceres i dag i forskellige udgaver, men den klassiske udgave er dybstegt i olie og overstrøet med strøsukker. Normalt finder du denne specialitet i cafeer og i konditorier og den gør sig godt sammen med en kop kaffe.

26. februar: Gratis søndag i Vatikanmuseerne

Den sidste søndag i måneden er der tradition for at Vatikanmuseerne holder gratis åbent om formiddagen. 2023 programmet for initiativet er endnu ikke offentliggjort og Kom til Rom Guiden følger op når det bliver muligt. Læs mere om gratissøndagene i Vatikanmuseerne.


Del gerne Ferie i Rom i februar siden, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.

Send this to a friend