Den Spanske Trappe i Rom – Historie og arkitektur

Den Spanske Trappe i Rom er et monumentalt baroktrappeanlæg i Roms centrum, der forbinder kirken Trinità dei Monti med Piazza di Spagna.

Mange romerske pladser og udsigter virker meget sceniske på os. Og naturligt nok forelsker mange filmfolk og fotografer sig i byen. En af de smukkeste kulisser i Rom er nok Den Spanske Trappe. Det gælder både i hverdagen, hvor romerne og turisterne bevæger sig rundt i de smukke sceniske omgivelser. Ikke uden grund, er Den Spanske Trappe en af de mest fotograferede seværdigheder i verdenen. Men særligt ved events og for eksempel modeopvisninger forvandles trappen til en ganske unik kulisse. Her spiller de arkitektoniske underværker, lyset, musikken og modetøjet sammen i en helt enestående opsætning.

Hjem » Seværdigheder i Rom » Den Spanske Trappe i Rom – Historie og arkitektur

Den Spanske Trappes historie

På trods af at Den Spanske Trappe må siges at være af nyere dato i Romers historisk sammenhæng, er hele komplekset med trappen egentlig en lidt rodet historie. Der går lang tid fra ideen om trappen til den ser dagens lys. Der var mange arkitekter, historiske personligheder og interesser involveret. Og det politiske spil, særligt mellem Kirkestaten og Frankrig har kompliceret realiseringen.

Historien om Den Spanske Trappe tager derfor afsæt i flere formodninger om, hvordan og hvorfor den blev realiseret som den ser ud i dag.

Hvorfor hedder trappen Den Spanske Trappe?

Navnet Den Spanske Trappe har i realiteten ikke meget med Spanien at gøre. Det er en simpel sproglig forbindelse, skabt på grund af at trappens base ligger på Piazza di Spagna – Den Spanske Plads. På flere sprog, blandt andet dansk, engelsk og tysk, har man altså valgt at opkalde trappen efter Piazza di Spagna. I dag hedder Den Spanske Trappe på italiensk La Scalinata di Trinità dei Monti, med henvisning til Trinita dei Monti kirken ved toppen af trappen. Men man støder også navnet La Scalinata di Piazza di Spagna, altså Den Spanske Plads’ Trappe.

Trinita dei Monti komplekset med kirke, kloster og bibliotek og Villa Medici i samme område, er begge opført af franske bygherrer. Faktisk ligger Trinita dei Monti komplekset stadig på fransk ejendom i Rom. Samlet har de to bygningskomplekser udgjort et fransk kulturcentrum i Rom, og det gør de stadig i dag. Den fransk støttede  katolske Minimi orden har haft til huse i Trinita dei Monti Klosteret siden indvielsen i 1585. Fra 2016 har den franske katolske organisation Communauté de l’Emmanuel overtaget administrationen af Trinita dei Monti.

Derimod er der en klar forbindelse til Spanien i navnet Piazza di Spagna. Det var her at den Spanske ambassade i Kirkestaten lå. I dag er samme ambassadebygning den spanske ambassade i Vatikanstaten. Og Spanien gives da også en rolle i historien om Den Spanske Trappe i nogle sammenhænge. Faktisk var Piazza di Spagna spansk territorialområde da projekterne til Den Spanske Trappe blev udarbejdet.

Historien om Den Spanske Trappe i Rom

Ideen til at bygge Den Spanske Trappe kan spores tilbage til 1500-tallet. Men projektet videreføres dengang ikke, da man ikke finder finansieringsmuligheder. Byggeriet af Trinita dei Monti kirken, som senere blev forbundet via trappen ned til Piazza di Spagna, var allerede påbegyndt i 1502.

Roms byudvikling fra 1400-tallet

Udover at forbinde Roms bymidte med den franske kirke, blev den fremtidige trappe set som en vigtig færdselsåre i Roms nye byudviklingsprojekter. Rom var i 1400-tallet formet som en middelalderby med snoede gader, der vanskeliggjorde effektiv transport med hestevogn. Med anlæggelsen af den direkte vej mellem Tiberfloden og Piazza di Spagna i begyndelsen af 1500-tallet bliv det muligt at fragte varer med hestevogn. De tre nyanlagte gader som udgjorde den direkte færdselsåre var: Via dei Condotti, Via della Fontanella di Borghese og Via del Clementino. Alle gader som du kan besøge i dag. Ikke mindst Via dei Condotti er i dag kendt som en berømt shopping gade for mærke- og luksusvarer.

Anlæggelsen af de tre nye gader betød at trafikken mod Piazza di Spagna blev øget betydelig. Men herfra var transporten af varer og personer op til Pincio-højen og den fremtidige kirke ikke mulig med hestevogn. Et af formålene med trappen var derfor, at den skulle lette transporten af varer fra Tiberen. Faktisk findes der skitser af trappen, hvor der var indsat ramper til transport med hestevogn. Det projekt blev aldrig realiseret og i tiden indtil færdiggørelsen af trappen, var alternative færdselsåre kommet til.

Den Spanske Trappe som jordstabiliseringsprojekt

Inden Den Spanske Trappe blev bygget, lå der en simpel jordhøj på området. Rom er som bekendt bygget på de syv høje. Plus alle de høje der er kommet til, efterhånden som byen er vokset. Jordstabilisering har derfor altid været, og er stadig i dag, meget vigtig for byudviklingen. Det fortælles, at mudderet fra jordhøjen kunne bevæge sig helt ned til Fontana della Barcaccia fontænen på Piazza di Spagna i kraftigt regnvejr. Og det har krævet en del ingeniørarbejde at klargøre området til konstruktionen af trappen.

Den franske diplomat Étienne Gueffier – 1623 og 1660

Med Étienne Gueffier bliver ideen om en trappe mellem Trinita dei Monti kirken og Piazza di Spagna mere konkret. Han var en fransk diplomat der boede i Rom mellem 1623 og 1660 og arbejdede for det franske kongehus. Étienne Gueffier skulle have haft adresse på Piazza di Spagna og havde efter sigende et personligt ønske om, at forbinde pladsen med Trinità dei Monti kirken og Villa Medici. Frankrigs ambassade i Kirkestaten lå dengang i Villa Medici.

For at komme op til de franske besiddelser nede fra Piazza di Spagna, var det dengang nødvendig at gå af dårlige jordstiger. Det skulle ikke have bekommet den franske diplomat. Særligt når det regnede skulle stierne på jordhøjen have været ubehagelige at gå på.

Faktisk var Étienne Gueffier så optaget af ideen, at han satte projekter i gang for at undersøge de bygningsmæssige muligheder og testamenterede penge til at få trappen opført. På trods af den søde historie om diplomaten der ikke ville mudre sine sko til i regnvejr, bliver Étienne Gueffier ikke direkte ophavsmand til Den Spanske Trappe.

Sandheden om Étienne Gueffier er måske, at han var en dygtig diplomat, der tjente sin konge og sit fædreland på bedste vis. Det franske diplomati var så at sige fremme i skoene, hvilket ikke tager noget fra Étienne Gueffiers personlige engagement. Hans testamenterede penge bliver da også en del af Frankrigs finansiering af projektet i 1771. Der skal gå 65 år fra hans død i Rom i 1660 til trappen bliver indviet i 1725.

På obelisken øverst på trappen finder du en mindeplade for Étienne Gueffier. Af mindepladen fremgår det at han døde i 1661, men blandt historikere er der bred enighed om, at han døde i 1660. Endnu et af Roms mange mysterier.

De diplomatiske spil om Den Spanske Trappe fra 1600

Allerede fra omkring 1600 blev der udarbejdet diverse arkitektoniske projekter til, hvordan Den Spanske Trappe kunne udføres. Men der tages ingen konkrete initiativer. Samtidig opstår der gnidninger mellem Kirkestaten og Det Franske Kongerige om administrationen og ejerskabet af området, hvor trappen skulle ligge. Kirkestaten skulle på et tidspunkt have overdraget retten til den franske stat.

Og som om konflikterne mellem de to stater ikke skulle være nok, var der også forskellige interesser mellem det franske kongehus og Minimi ordenen. Minimi ordenen var efter sigende mere interesseret i udviklingen af Trinita dei Monti komplekset med kirke, kloster og bibliotek. Kongehuset derimod var meget interesseret i at skabe trappen som et fransk nationalsymbol. Minimi ordenen får dog i sidste ende stor indflydelse på projektet, da det bliver deres arkitekt, Francesco De Sanctis, der får opgaven.

Der var stor uenighed mellem Kirkestaten og Frankrig, om, hvordan projektet skulle udføres. Den franske stats ambition var at skabe en typisk fransk trappe og et fransk nationalsymbol. Midt i Pavernes by og lige ned til det spanske territorium på Piazza du Spagna, naturligvis. Blandt andet ville Frankrig opføre trappen i rokokostil. En meget fremherskende arkitektonisk stilart i Frankrig på den tid. Rokokostilen har aldrig fundet udbredelse i Rom, som var barokkens højborg. Den ville ifølge Kirkestaten ikke passe ind i Roms bybillede.

Ydermere skulle franskmændene have præsenteret projekter hvor trappen var udsmykket med franske nationalsymboler. I disse projekter skulle der også stilles en rytterstatue af en af Frankrigs konger op på trappen. Den ide faldt ikke i god jord hos Kirkestaten og blev aldrig realiseret. Nogle mener faktisk at projektet var totalt blokeret indtil Solkongen Ludvig 14. død i 1715.

Spaniens rolle

Der lægges forskellig vægt på Spaniens rolle i dette indviklede diplomatiske spil. Men som en af Europas stormagter, skulle også den spanske ambassade have arbejdet imod de franske projekter. Ikke mindst fordi trappen ville ende i spansk territorialt område. Det ville så at sige ikke have set særlig godt ud med et fransk nationalsymbol lige over for den spanske repræsentation.

I 1720 blev Spanien tvunget til at indgå en fredstraktat med en række europæiske magter, herunder Frankrig, efter en tre år lang krig i middelhavet. Fredstraktaten bliver af nogle givet en symbolværdi i forhold til opførelsen af Den Spanske Trappe. Via trappen blev den spanske ambassade således direkte forbundet til den franske ambassade. Trappen var nok blevet bygget alligevel, kunne man mene. Men dengang som nu, var symbolværdi vigtig i de politiske spil. En anden udlægning kunne være, at Spanien var endeligt ude af spillet om Den Spanske Trappe efter det militære nederlag i Middelhavet.

Konstruktionen af Den Spanske Trappe fra 1723

Endelig i 1721 lykkedes det Pave Clemens 11. at udskrive en konkurrence, hvor tidens fremmeste arkitekter deltager. I samme år frigiver den franske stat de økonomiske midler til finansieringen af projektet, herunder de testamenterede midler fra Étienne Gueffier. Man kunne fristes til at kalde Den Spanske Trappe for ’Den Franske Trappe’. Bygherren blev da også den franske diplomat kardinal Pierre Guérin de Tencin og i 1723 sættes byggeriet i gang. Valget af arkitekten faldt på den romerske arkitekt Francesco De Sanctis, som var arkitekt for Minimi ordenen. Der er ingen grund til at betvivle, at han blev valgt på baggrund af det arkitektoniske projekt. Men man må også sige at han rent politisk passede godt ind i tegningen.

I jubelåret 1725 kunne Pave Benedikt 13. indvie trappen.

I de historiske kilder er det lidt forskelligt, om trappen blev færdigbygget i 1725 eller i 1726. I 1725 må den dog have stået så komplet, at den har kunnet indvies. Og ikke mindst vises frem for de mange katolske pilgrimme, som kom til Rom i løbet af jubelåret. Siden det første jubelår i 1300 har denne begivenhed blandt andet haft til formål at vise Roms storhed frem for verdenen. Og den enestående trappe har nok også skulle spille sin rolle i fremvisningen af Kirkestatens formåen.

Romernes elskede mødested

Allerede dengang tog romerne hurtigt Den Spanske Trappe til sig, som et elsket møde- og opholdssted. Af nogle hævdes det ligefrem at mange romere yndede at opholde sig på trappen på grund af fraværet af dominerende religiøse symboler. Dengang som i dag er det vanskeligt at undgå de religiøse symboler i Rom, og kirken på toppen af trappen lader sig jo ikke fornægte. Forholdet mellem den romerske befolkning og Kirkestaten har ofte været konfliktfyldt og Kirkestatens magtudøvelse blev i mange tilfælde oplevet som undertrykkende. Måske de mere neutrale omgivelser har kunnet føles som et pusterum for romerne.

Det skal dog siges, at mange måske ikke har forstået det religiøse udtryk i trappen. Se afsnittet: En smuk hyldest til Treenigheden.

Den Spanske Trappe i dag

Udover at udgøre et fantastisk møde- og opholdssted for romerne, er Den Spanske Trappe i dag en af de helt store turistattraktioner i Rom. Tusindvis af turister fra hele verdenen kommer hver dag for at opleve trappens skønhed. Søger du efter top 10 seværdigheder i Rom, finder du også mange guider der sætter Piazza di Spagna og Den Spanske Trappe højt på listen.

Det betyder at du må planlægge lidt, hvis du vil nyde trappens flotte arkitektur. I de varme måneder kan trappen nemlig være fuld af mennesker allerede fra om formiddagen. Stå tidligt op om morgen og tag direkte til Piazza di Spagna. Særligt en søndag morgen er god, til at nyde byen lidt for sig selv.

Den Spanske Trappe prydes med Azalea blomster i april og maj

Besøger du Rom fra midten/slutningen af april frem til cirka den 15. maj, kan du opleve et smukt og helt unikt syn på Den Spanske Trappe.  Her bliver nemlig stillet cirka 250 Azalea planter op på trappetrinene.

Derfor må du ikke sidde på Den Spanske Trappe i Rom

Til manges ærgrelse er det ikke længere tilladt at sidde på Den Spanske Trappe. Forordningen fra Roms kommune er kommet i stand fordi mange brugte byens monumenter som spisested. Det mener kommunen ikke høre sig til, da monumenterne så ikke fremstår i deres smukkeste form. Du finder lignede forordninger i andre italienske byer.

Særligt Den Spanske Trappe har naturligvis været et yndet sidde- og spisested. Og det var vanskeligt Roms lokalpoliti at holde øje med hvem der spiste blandt de mange mennesker, der til tider kunne sidde på trappen. Man kan sige at Den Spanske Trappe i dag først og fremmet er et historisk monument, der naturligvis skal beskyttes for eftertiden.

Den Spanske Trappes belægning er konstrueret af Travertin, som er er en porøs kalksten. For at holde trappen ren er det derfor nødvendigt at vedligeholde den ofte. Kalkstenen opsuger meget let fugtighed i sig. Ikke kun vand, men også forurenende produkter som cola, ketchup med videre.

Derfor må du ikke spise eller nyde drikkevarer på vores elskede trappe. Det romerske lokalpoliti holder heldigvis godt øje med turister og romere, der forbyder sig mod forordningen. Og det kan koste en klækkelig bøde at blive taget på fast gerning.

Den Spanske Trappe har undergået en totalrenovering to gange i nyere tid, i 1995 og i 2016. Det er en bekostelig affære og er hid tid blevet finansieret af såvel offentlige som private midler.

Den Spanske Trappes arkitektur

Arkitekten på Den Spanske Trappe er Francesco De Sanctis. En del af æren for den fantastiske arkitektoniske bedrift gives dog også til den romerske arkitekt Alessandro Specchi. Han skulle tidligere have leveret skitser til projektet, som Francesco De Sanctis har fundet inspiration i. Derudover var Alessandro Specchi arkitekt på haveanlægget ved Tiberen, Porto di Ripetta, også kaldet Porto Clementino. Dette haveanlæg blev indviet i 1704.

Du kan desværre ikke se haveanlægget med tilhørende trappe i dag, da det har måtte give plads til muren omkring Tiberfloden. Arbejdet med muren omkring Tiberen, som du ser den i dag, blev igangsat i 1875, efter de voldsomme oversvømmelser i Rom i 1870.

Selvom der er tale om en noget lavere trappe, er ligheden med Den Spanske Trappe slående.

Den arkitektoniske skønhed

Den Spanske Trappe beskrives normalt som et eksempel på romersk senbarok. Den katolske kirke har siden 1600-tallet promoveret barokken i arkitektur og kunst, hvilket du ser rigtig mange eksempler på i Rom. I forhold til den tidligere barok, kendetegnes senbarokken ved mindre bombastiske former og farver. Et kendetegn ved senbarokken er også skabelsen af teatralske eller sceniske byrum. De kurvede former bevares og skaber en behagelig flydende fornemmelse, der udtrykkes i mere rene linjer.

Det teatralske aspekt ved trappen forstærkes yderligere med inddelingen i ramper og terrasser. Selvom Den Spanske Trappe er tænkt som en færdselsåre, inviterer den stærkt til at du stopper op. Et perfekt sted at mødes og ikke mindst til at se på mennesker, og at blive set. Scenen er din.

Skønheden i de rene linjer understrejs yderligere ved fraværet af stærke symboler. Et ret unikt resultat, når man tænker på Kirkestatens tidligere opfattelse af barokken og de franske ambitioner om et nationalsymbol. Måske et kompromis alle parter kunne blive enige om efter Solkongens død.

De små søjler, kaldet cippus‘er, nederst på trappen er dekoreret med det franske monarkis liljesymbol og Pave Clemens 11.’s våbenskjold, som var en ørn. Kikker du op på bygningen til højre af den nederste del af trappen, kan du også her se det franske monarkis liljesymbol. De to bygninger på hver side af trappen blev bygget samtidig med trappen. Francesco De Sanctis har måske ville give denne lille anerkendelse til det franske kongehus, som finansierede projektet.

En smuk hyldest til Treenigheden

Selvom vi i dag nyder de rene linjer i trappens arkitektur og datidens romere måske mente de kunne få lidt fred for religiøse symboler, bliver Den Spanske Trappe også set som en stor hyldest til treenigheden. Med direkte reference til Trinità dei Monti kirken. Trinità betyder treenighed. Faderen, Sønnen og Helligånden.

Trappen er visuelt opdelt i tre hovedafsnit af de to store terrasser, som du passerer inden du kommer helt op på toppen. Noget af en genistreg, må man sige og et meget sofistikeret arkitektonisk og religiøst udtryk.

Den Spanske Trappes lethed

Et spændende aspekt ved trappen, er den fornemmelse af lethed den giver, når du betragter den nede fra Piazza di Spagna. Denne fornemmelse gives dels af den lyse Travertin kalksten, som trappens belægning er konstrueret i. Men ligger samtidig gemt i selve formgivningen og relationen til omgivelserne.

Trappen er symmetrisk i sin opbygning, men aksen er ikke hundrede procent symmetrisk i forhold til kirken for toppen af trappen. Denne lille asymmetri skaber underværker i vores opfattelse af hele sceneriet.

Francesco De Sanctis har samtidig indsat en detalje, som visuelt gør trappen kortere. Trinene på de første trappeafsnit ned på Piazza di Spagna har således en højde på 18,8 centimeter, mens trinenes højde er 13 centimeter fra det tredje trappeafsnit. Det giver samtidig den effekt, at den nederste del af tappen virker tættere på dig nede fra Piazza di Spagna og at den øverste del nærmest svæver over dig. Endelig er det naturligvis en behagelig fornemmelse, at det bliver lettere at tage trappen, efterhånden som du stiger op ad den.

Francesco De Sanctis’ eneste store arbejde

Den Spanske Trappe er praktisk talt Francesco De Sanctis’ eneste store kendte arbejde. Det kan virke underligt, når man tænker på andre store kunsterne og arkitekter, der har arbejdet i Rom. Navne som Bernini, Borromini, Caravaggio, Michelangelo og Raffaello har udført mange storslåede arbejder i Rom og ude i Europa. Francesco De Sanctis har også tegnet facaden på Chiesa della Santissima Trinità dei Pellegrini kirken i Rom, men ellers finder vi ingen kendte produktioner fra hans side.

En forklaring kan være, at Den Spanske Trappe ikke blev specielt godt modtaget af kritikerne på den tid. Den romerske befolkning var glæde for trappen og Paven viste den frem i jubelåret, men der skulle ingen ros have været fra kollegaerne.

Derudover fortælles det, at en vigtig bæremur bryd sammen under jordstabiliseringsarbejderne. Med de forsinkelser og økonomiske konsekvenser, sådan en ulykke nu føre med sig. Francesco De Sanctis skulle være blevet frikendt ansvaret i ulykken, men alligevel skulle den have ødelagt hans fremtidige karriere.


Del gerne indlægget i dit netværk, hvis du kender nogen der kunne have glæde af det.

Send this to a friend