Hvilke hoteller i Rom er danskernes favorithoteller? Det kan man få en ide om, blandt andet ved at undersøge de anbefalede hoteller i Rom, som bliver nævnt positivt i de sociale medier. I det følgende har jeg listet en række hoteller op på baggrund af de mange gode råd som er blevet givet i Rom-guide.dk gruppen på Facebook i 2019. Altså før Covid-19 pandemien. Gruppen har næsten 3.000 medlemmer og her finder du normalt altid nogen, der er villige til at give dig et godt råd om Rom.
Reklame for hoteller i Rom
[wpseo_breadcrumb]
Indholdsfortegnelse
Her vil danskerne bo på hotel i Rom
I Facebook gruppen bliver anbefalet i alt 13 hoteller og de ligger alle i Roms centrum. Det skal siges at en del anbefaler at bo på en bed and breakfast og nogle i en ferielejlighed eller i et religiøst institut som også lejer værelser ud. Disse muligheder er ikke medtaget her, hvor det kun handler om hoteller.
Det er ikke så underligt at det lige er i hoteller i centrum der bliver anbefalet. Det giver det god mening at have mange af byens seværdigheder inden for gåafstand. Især hvis det er første gang du rejser til Rom og/eller du opholder dig i byen få dage. Men det spiller også en rolle, at langt de fleste guider om Rom anbefaler dette.
Personligt mener jeg dog, at der kunne være flere gode grunde til at vælge et hotel uden for det historiske centrum. Ikke mindst økonomiske. Så skal man naturligvis regne med lidt tid i den offentlige transport, hvilket udmærket kan være en del af oplevelsen.
Her er det meningen at give ordet til Rom elskerne i Facebook gruppen. Og de er ikke i tvivl om at du skal bo i Trastevere bydelen eller i det historiske centrum.
Trestjernede hoteller er de mest populære
Af de 13 anbefalede hoteller er syv trestjernede hoteller. Fem er firestjernede og et er tostjernet. Dette er ganske naturligt, da forholdet mellem pris og kvalitet generelt er godt på et romersk trestjernet hotel i centrum. Flere synes dog, at det gerne må være lidt ekstra fint (og koste noget mere) når de besøger byen. Og anbefaler altså et firestjernet.
Se her hvordan du tyder hotelstjernerne i Rom.
Hotellets størrelse
Ud af de 13 anbefalede hoteller i Rom har otte af hotellerne cirka mellem 60 og 100 værelser. De resterende fem har mellem 16 og 31 værelser. Det er her vanskeligt at sige noget om hvilken betydning størrelsen af hotellet har for anbefalingen. Selvom et større hotel kan virke mindre intimt for nogle, er det dog sandsynligt at et større hotel kan tilbyde flere services. Det er et meget personligt valg.
Flere vægter den romerske tagterrasse højt
Halvdelen af hotellerne kan tilbyde en tagterrasse eller gårdhave/have til deres gæster. Især tagterrassen står højt på mange danskeres ønskeseddel, når de skal bestille hotel i Rom. Udsigten over Roms tage er betagende. Holder du ferie i en af højsæsonmånederne april, maj, september eller oktober, giver en tagterrasse dig mulighed for at nyde de gode vejr i fulde drag. Måske endda med mulighed for at spise morgenmad i helt unikke omgivelser.
Internettet bekræfter anbefalingerne
Tjekker du bedømmelserne ud på hotellerne online ser du, at de anbefalede hoteller generelt har et godt ry. Her er der naturligvis tale om bedømmelser fra gæster fra mange lande med forskellige forventninger til et godt hotel. For eksempel ligger Googles bedømmelser mellem 4,5 og 5 ud af et maksimum på 5. Booking.coms bedømmelser ligger mellem 7,4 og 9,5 ud af et maksimum på 10.
Og når bookingportalerne nu er blevet nævnt, husker jeg dig på, altid at tjekke prisen, også direkte hos hotellet. Inden for hotelbranchen i mange lande er flere hoteller ved styrke deres direkte salgskanaler for at få flere bookinger direkte fra individuelle gæster. Det gælder også for Rom. Derfor er det muligt at du kan opnå en bedre pris direkte hos hotellet end via en bookingportal. Går du direkte til hotellet skal du dog være dig bevist om, at du selv står med hele ansvaret for bookingen.
Anbefalede hoteller i Rom i Facebookgruppen
Den følgende liste er sammensat af hoteller, som enten spontant er blevet anbefalet af gruppemedlemmer. Eller hoteller, som er blevet anbefalet som svar på en forespørgsel om hjælp til at finde et hotel. Under hvert hotel finder du et link til et Google Maps kort over den bydel – rione – i Roms centrum, hvor hotellet ligger.
I rioni – bydelene – er en antik administrativ opdeling af byen. I dag er Roms kommune delt administrativt op i de noget større Municipi – rådhuse – men i rioni fungerer stadig som geografiske referencepunkter i centrum.
Listen med hoteller i Rom
- Hotel Alexandra***
Antal værelser: 58.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 4,9/5.
Booking.com bedømmelse: 8,4/10.
Bydel: Rione III Colonna. - Hotel Condotti****
Antal værelser: 16.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 4,9/5.
Booking.com bedømmelse: 8,7/10.
Bydel: Rione IV Campo Marzio. - Exe Hotel della Torre Argentina*** Kan i øjeblikket ikke bookes.
Antal værelser: 60.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 8,4/10.
Bydel: Rione VIII Sant’Eustachio. - Hotel Genio****
Antal værelser: 66.
Tagterrasse/have: ja/nej.
Google bedømmelse: 4,7/5.
Booking.com bedømmelse: 7,7/10.
Bydel: Rione V Ponte. - Hotel King***
Antal værelser: 72.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 7,6/10.
Bydel: Rione III Colonna. - Hotel Pomezia**
Antal værelser: 25.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 7,4/10.
Bydel: Rione VIII Sant’Eustachio. - Hotel Ponte Sisto****
Antal værelser: 103.
Tagterrasse/have: ja/ja.
Google bedømmelse: 4,9/5.
Booking.com bedømmelse: 8,8/10.
Bydel: Rione VII Regola. - Hotel Residenza Farnese****
Antal værelser: 31.
Tagterrasse/have: ja/nej.
Google bedømmelse: 4,9/5.
Booking.com bedømmelse: 8,3/10.
Bydel: Rione VII Regola. - Hotel Santa Maria***
Antal værelser: 20.
Tagterrasse/have: ja/ja.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 9,5/10.
Bydel: Trastevere. - Hotel Smeraldo***
Antal værelser: 50.
Tagterrasse/have: ja/nej.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 8,8/10.
Bydel: Rione VI Parione. - Hotel Sole***
Antal værelser: 58.
Tagterrasse/have: ja/ja.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 8,1/10.
Bydel: Rione VI Parione. - Hotel Teatro Pace***
Antal værelser: 23.
Tagterrasse/have: nej/nej.
Google bedømmelse: 5/5.
Booking.com bedømmelse: 8,8/10.
Bydel: Rione VI Parione. - VOI Hotel Donna Camilla Savelli****
Antal værelser: 99.
Tagterrasse/have: ja/ja.
Google bedømmelse: 4,5/5.
Booking.com bedømmelse: 8,9/10.
Bydel: Trastevere.
Turistskat til Roms kommune
Se her hvor meget du skal betale i turistskat i Rom, alt efter hvor mange stjerner dit hotel har.
Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.