Pantheon i Rom – Det harmoniske rum

Pantheon i Rom er en af byens helt store seværdigheder og en enestående oplevelse. Den ligger på Piazza della Rotonda i Roms historiske centrum. Når du kommer ind på pladsen, kan du ikke undgå at få øje på den ved første øjekast. Som den står med sine høje solide søjler, der understøtter den trekantede tympanon på toppen.

Reklame for seværdighed i Rom med reklame-link

Hjem > Seværdigheder i Rom > Pantheon i Rom – Det harmoniske rum

Dit møde med Pantheon

Som du nærmer dig bygningen og indgangspartiet – il portico – med søjlerne kan du ikke undgå at mærke følelsen af den storhed, som Pantheon giver dig. Denne fornemmelse bliver absolut ikke mindre når du stå mellem søjlerne og kan se portalen med de store bronzedøre, der fører ind i selve bygningen.

Pantheon betyder templet for alle guder på oldgræsk. Og du er ikke i tvivl, når du står der. Du er på rette vej. Det antikke tempel er blevet opført i sin nuværende form for næsten 2000 år siden. Alene ideen om at træde ind i sådan et antikt arkitektonisk vidunder, er næsten mere end vi kan rumme.

Når du træder ind gennem de høje bronzedøre og kommer ind i bygningens eneste store rum, er det dog ikke nødvendigvis storheden der slår dig, men derimod en behagelig følelse af harmoni.

Harmonien skabes af en kombination af rummets dimensioner, lyset og så naturligvis synet af den fantastiske kuppel over dit hoved. Indvendig måler det cylinderformede rum 43,30 meter i diameter og højden er den samme i det højeste punkt (eller 43,44 meter ifølge nogle kilder). Effekten er under alle omstændigheder helt unik.

Ud over indgangen er den eneste lyskilde i rummet den store runde åbning i kuplens toppunkt, der måler 9 meter i diameter. Dette betyder at den oplevelse du får når du besøger Pantheon, naturligvis afhænger af årstiden, vejrliget og tidspunktet på dagen. Vi får derfor hver vores helt personlige oplevelse, når vi gæster templet.

Praktiske informationer om Pantheon i Rom

Se Fakta om Pantheon med praktisk information om dit besøg.

Pantheon som arkitektonisk model

Hvis du synes Pantheon minder dig om andre bygningsværker rundt om i verdenen, er det ikke så underligt. Pantheon har nemlig inspireret flere arkitekter gennem tiden. Det drejer sig blandt andet om rådhuse, universiteter og biblioteker, som forsøger at genskabe Pantheons arkitektoniske formsprog.

Eksempler på dette er blandt andet: Jefferson Memorial i Washington D.C, universitetsbiblioteket på University of Virginia, Panthéon i Paris,  San Carlo al Corso kirken i Milano og San Francesco di Paola i Napoli.

Kirke med hul i taget

Flere danskere kender Pantheon som ’kirken i Rom med hul i taget’. Og Pantheon er rigtig nok en katolsk kirke i dag. Det blev den i 700-tallet, under Pave Bonifatius IV, hvor den kristne kirke fik navnet Santa Maria ad Martyres. Kirken går også under navnet Santa Maria della Rotonda eller i folkemunde bare la Rotonna.

Det faktum at Pantheon får status som kirke, er hovedårsagen til at vi i dag kan opleve bygningen i så god en stand. Naturligvis blev andre templer fra det antikke Roms tid også lavet om til kirker, men Pantheon regnes for det bedst bevarede antikke tempel i Rom.

Mange andre antikke bygningsværker har nemlig systematisk været udsat for ran i den tidlige middelalder. Det var helt normalt at tage byggematerialer fra de stående bygninger og genbruge dem til nye huse, paladser og kirkebygninger. Dette gælder naturligvis også for de mest værdifulde materialer. Eksempelvis det marmor der dækkede flere af de antikke bygninger og søjler.

Selvom Pantheon i dag står meget intakt, har den også måtte levere bygningsmaterialer til andet brug. Hele bygningen har nemlig været beklædt udvendigt med marmor, og kuplen dækket udvendigt med forgyldt bronze.

Særligt fjernelsen af bronzen i 1625 under Pave Urban VIII har dengang været smertefuldt for mange romere. På dette tidspunkt var det jo egentlig ikke kun et antikt tempel, der måtte afstå materialer. Men så sandelig også en for romerne meget vigtig kirke. Paven skulle bruge bronzen til at støbe kanoner til Engelsborg, hvilket gav en del utilfredshed i befolkningen. Vatikanet skulle dengang have forsøgt at få mere opbakning bag projektet ved at erklære, at store dele af bronzen skulle bruges til baldakinen over Sankt Peters grav i Peterskirken. Arkiverne fra Vatikanets støberi viser dog, at mere end 98% af bronzen blev brugt til kanoner og mindre end 2% til Peters gravmonument.

Pantheons historie

Pantheons antikke historie

Pantheon i Rom blev oprindelig bygget i 27 før Kristi fødsel af Marcus Agrippa, som var romersk konsul, statsmand, general og arkitekt. Af dette første projekt, kan vi i dag kun opleve indgangspartiet med søjlerne og det trekantede tympanon. Man har fundet rester cirka 2,5 meter under det nuværende Pantheon som viser, at den oprindelige bygning ikke var cylinderformet som i dag, men rektangulær.

Et vigtigt vidnesbyrd på Marcus Agrippas rolle i Pantheons historie, er indskriften på latin på frisen over søjlerne:  M•AGRIPPA•L•F•COS•TERTIVM•FECIT – Marcus Agrippa, søn af Lucio, konsul for tredje gang, byggede dette. Indskriften er i en forkortet form. Den fulde tekst på latin ville være: Marcus Agrippa, Lucii filius, consul tertium fecit.

Den cylinderformede Pantheon, som vi kender den i dag stammer fra 120-125 efter Kristi fødsel. Det blev opført af Kejser Hadrian –  Adriano – og skulle efter sigende være blevet indviet under Kejserens ophold i Rom mellem 125 og 128.

Det er ikke helt klart hvorfor det originale tempel blev erstattet af den nye bygning. En hypotese er, at det første tempel simpelt hen var i for dårlig konstruktionsmæssig stand. Dette måske også på grund af to ødelæggende brænde i 80 og 110 efter Kristi fødsel.

I den tidlige middelalder, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans, bliver Pantheon indviet som kristen kirke. Dette sker i 609, en historisk periode hvor stadig flere antikke romerske bygninger i Rom by overgår til kristne formål.

Kristendommens anerkendelse i Romerriget

Kristendommen bliver tolereret som lovlig trosretning i Romerriget allerede fra 311 under Kejser Galerius. Kort før sin død udsteder han det såkaldte toleranceedikt, der traditionelt regnes som afslutningen på forfølgelsen af de kristne i Romerriget.

I 313 udstedte Kejser Konstantin den Store endnu et toleranceedikt. Her blev det erklæret, at Romerriget fremover ville forholde sig neutralt i forhold til udøvelsen af religion. Det betød at alle former for forfølgelse på baggrund af religiøse tilhørsforhold nu blev indstillet. Et meget moderne og stadig aktuelt tiltag, må man sige.

Roms kristne har udover at være forfulgte naturligvis levet en meget perifer tilværelse, og det bliver de ved med efter de to toleranceedikter. Først med Romerrigets opløsning og indgangen til den tidlige middelalder bliver det muligt at bygge kristne kirker og omdanne antikke bygninger til samme brug i det, der var det antikke Roms magtcentrum. Og det er naturligvis i denne sammenhæng at også Pantheon kan omdannes til kirke. Og bliver til det, som flere danskere i dag kender som kirken med hul i taget i Rom.

I 1625 fjernes bronzen der udsmykkede Pantheons kuppel under Pave Urban VIII. I samme periode tilbygges to klokketårne – ved at følge linket kan du se hvordan det tog sig ud. Dem var romerne generelt ikke begejstrede for og de fik øgenavnet ’æselørerne’. De to klokketårne blev fjernet igen i 1883.

Gravstederne i Pantheon

Fra 1870 bliver Pantheon udvalgt som gravplads for Italiens kongelige familie. Det sker i forbindelse med Italiens samling og skabelsen af Kongeriget Italien – Italien bliver en republik i 1946. Når du har passeret de store bronzedøre og træder ind i selve Pantheon finder du gravpladsen for Kong Victor Emanuel 2. på højre hånd. På den modsatte side hviler hans søn Kong Umberto 1. og dennes Dronning Margherita af Savoyen.

Ved kongegravene finder du et symbol, som for os danskere minder meget om Dannebrog. Det er det naturligvis ikke. Der er derimod tale om Savoia Slægtens våbenskjold.

Udover den kongelige familie finder du også en række gravsteder for kunstnere. Siden renæssancen har Pantheon i Rom nemlig haft funktion som gravkirke. Det drejer sig blandt andet om kunstmalerne Raffaello Sanzio og Annibale Carracci, arkitekten Baldassarre Peruzzi og musikeren Arcangelo Corelli.

Bertel Thorvaldsen i Pantheon

Af særlig dansk interesse finder du gravmælet i marmor af Bertel Thorvaldsen over Kardinal Ercole Consalvi fra 1825. Kardinal Consalvi var på Thorvaldsens tid i Rom en af de mest fremtrædende statsmænd i pavedømmet. Og han blev meget vigtig for Thorvaldsens kunstneriske karriere. Han var nemlig ansvarlig for, at Thorvaldsen blev valgt til at fremstille Pave Pius VII’s gravmæle i Peterskirken. En meget unik opgave i sig selv og særligt for en ikke-katolsk kunstner.

Kardinal Consalvi er dog ikke begravet i Pantheon, men i San Marcello al Corso kirken i Roms centrum cirka 450 meter fra Pantheon til fods.

Thorvaldsens gravmæle er ikke umiddelbart synligt, når du besøger Pantheon. Det befinder sig skjult på venstre side af alteret, hvortil der er afspærret. Henvend dig til en af kustoderne  og sig du kommer fra Danmark. Så vil du ofte få lov til at komme helt tæt på, så du kan beundre værket.

Pantheon i vore dage

Pantheon er i dag administreret af det italienske ministerium for kultur og turisme – Ministero per i beni e le attività culturali e per il turismo. Også kaldet MiBACT i daglig tale. Der er derfor politisk fokus på Pantheons rolle som italiensk kulturarv og dens betydning for turismen.

Der afholdes jævnligt gudstjeneste i Santa Maria ad Martyres kirken, som Pantheon jo også hedder. Og man kan til tider opleve, at tilhængere af kongefamilien holder æresvagt ved de kongelige grave. Den Kongelige familie gik i eksil efter at italienerne valgte den republikanske styreform i 1946.

Pinsegudstjenesten i Pantheon – Pentecoste

En af de helt store årlige begivenheder i Pantheon er La Pentecoste – Pinsegudstjenesten, der afslutter med, at der daler røde rosenblade ned gennem åbningen i Pantheons kuppel.

Se smuk video med de røde rosenblade der daler ned fra Pantheons kuppel.

Belysning af Pantheons indgangsparti

Generelt gør italienerne rigtig meget ud af at bevare deres seværdigheder i den oprindelige form. De bruger mange ressourcer på at restaurere og bevare bygninger og kunstværker, men synes det er uskønt med moderne indslag i den historiske og formmæssige sammenhæng. Hvilket jo er noget af det charmerende, når du besøger Rom.

En undtagelse fra denne praksis er dog belysningen af for eksempel kupler, bygningsfacader og arkæologiske områder. Her arbejdes der flittigt med at skabe stemning og at fremhæve skønheden i bygningsværkerne. Det er en drøm at gå rundt i Rom efter mørkets frembrud.

I juli 2020 undergik også Pantheon en forvandling med installeringen af 150 led-lamper, der smukt oplyser portico. En beundringsværdig moderne nyskabelse, som du absolut må opleve på din tur til Rom. Du kan se mere om indvielsen af den nye belysning med billeder på Kom til Rom Guidens Facebook side.

Beskrivelse af indgangspartiet til Pantheon

Indgangspartiet til Pantheon, også kaldet portico, er rektangulært og måler 34,20 X 15,62 meter. Det består af i alt 16 søjler, der bærer den trekantede tympanon på toppen. Halvdelen af søjlerne er af grå granit og den anden halvdel er af rosa granit. Søjlerne stammer alle fra romerske granitbrud i Egypten.

Hver søjle er cirka 12 meter høj, 1,5 meter i diameter og vejer 60 tons. At få disse søjler fragtet fra Egypten til Rom har naturligvis været et stort arbejde. Det har krævet såvel teknisk kunnen, stort slid som stor organisation.

Søjlerne er stillet op således, at du ser otte grå søjler i yderste række lige ud til Piazza della Rotonda, og herefter finder du to rækker med hver fire rosa søjler.

Beskrivelse af Pantheons kuppel

Ud over at være et betagende syn udgør kuplen på Pantheon et bygningsmæssigt mesterværk. Den er konstrueret af beton og vejer cirka 5000 ton. Naturligvis har den romerske beton i antikken været af en enestående kvalitet, men også byggeteknikken har sin ære for, at vi stadig kan beundre denne kuppel.

Kuplen er nemlig lettere i højden i forhold til basen. Konstruktions tykkelse varierer fra 6,4 meter ved basen til 1,2 meter helt oppe ved den runde åbning, som kaldes oculus (øjet). Ligeledes er materialerne i betonen forskellige fra basen og opefter. Ved basen er der brugt travertin. Herefter findes et afsnit, hvor der er brugt terrakotta. I den øverste del af kuplen har man valgt at bruge tuf og Pimpsten, som er to relativt lette komponenter.

Øjet i toppen af kuplen måler 9 meter i diameter og er åbent direkte op mod himlen. Det vil sige at det regner direkte ned i bygningen, når det er regnvejr. Derfor skråner gulvet i Panton let, så vandet kan føres væk og ned i en brønd under gulvet.

Indersiden af kuplen – de 28 sænkekasser og talsymbolik

Indersiden af Pantheons kuppel i Rom er dekoreret med 28 sænkekasser. Udover den harmoniske dekorative effekt, blev tallet 28 regnet for et perfekt tal i antikken. Blandt andet er 28 et multiplum af 7, et tal med dybe magisk-symbolske værdier. Tænk for eksempel på de 7 høje hvorpå det antikke Rom er bygget, Roms 7 konger og de 7 planeter man kendte til i antikken. Samtidig er 28 summen af de første syv tal i talrækken: 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 = 28. Endelig blev tallet 28 betragtet som perfekt fordi det var resultatet af summen af dets divisorer: 1 + 2 + 4 + 7 + 14 = 28.

Valget af netop 28 sænkekasser ser derfor ud til at være gennemtænkt. Kuplen fremstår som en repræsentation af en guddommelig himmelhvælving og symbolet på den perfekte enhed.

Se flere af de mest berømte seværdigheder i Rom som du kan have stor glæde af at opleve på dit første besøg i byen.

Ønsker du at bo på hotel i Rom, i det dejlige historiske område tæt ved Pantheon? Læs om det 3-stjerende hotel Albergo Santa Chiara, der ligger kun 200 meter til fods fra Pantheon.

---

Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af dette.