Strejkevarsel fredag den 12. december 2014

Strejkevarsel fredag den 12. december 2014
Billede fra en tidligere demonstration i Rom

Fredag den 12. december 2014 har en række italienske fagforeninger inden for den statslige administration varslet generalstrejke. Strejken vil i stort omfang komme til at ramme de centrale statslige institutioner, renovationen, skoler og transportsektoren.

Strejken er denne gang varslet af de største fagforeninger, hvorfor man nok skal regne med at den bliver effektiv.

Den offentlige transport i Rom: busser, metro og sporvogne holder i stort omfang stille mellem klokken 9:00 og 17:00 – det samme gælder den lokale tog- og bustrafik og togtrafikken mellem de italienske byer.

Af  Det italienske ministerium for infrastruktur og transports online service fremgår det , at der også kan forventes strejker i lufthavene mellem klokken 10:00 og 18:00.

Som turist i Rom rådes du til at kontakte dit fly- eller rejseselskab for at få opdateret information, hvis du skal hjem eller ankomme på fredag den 12. december.

Bliver du i Rom på fredag, skal du være opmærksom på, at der også afholdes demonstrationer i byen. Udover fagforeningerne deltager flere studenterorganisationer og der køres demonstrationsdeltagere ind til Rom fra mindre byer. Der bliver mange mennesker i gaderne og det er umuligt at sige hvordan det påvirker adgangen til turistattraktionerne.

Planlæg en rolig dag med et langt restaurantbesøg og se situationen an, der hvor du nu er i byen. Søg eventuelt lidt væk fra Roms centrum.

Er du godt gående kunne Gianicolo højen være et forslag. Her har du en unik udsigt over Roms centrum. Ikke langt der fra ligger en indgang til Villa Doria Pamphilj, der byder på en lang gåtur i det grønne. Endelig ligger restauranten Lo Scarpone tæt på, som byder på både pizza, kød- og fiskeretter. Den er fin, men lidt dyr i forhold til kvaliteten efter min mening – på sådan en dag kan den dog være et godt valg.

Billede af tidligere demonstration i Rom: Tak til Luciano.