Tag Archives: rom

Mode i Italien fra 1945 til 1968

MAXXI museet i Rom
Mode i Italien fra 1945 til 1968 på MAXXI museet i Rom fra den 2. december 2014 til den 3. maj 2015

Fra den 2. december 2014 til den 3. maj 2015 kan alle med interesse for italiensk mode se frem til udstillingen: Bellissima. L’Italia dell’alta moda 1945-1968 på MAXXI museet i Rom. Udstillings engelske titel er: Bellissima: Italy and High Fashion 1945-1968.

På udstillingen vises såvel spektakulære kreationer, som har oplyst store fester, som elegante beherskede klæder i et strengt sort/hvidt grafisk udtryk, videre til de for 1960’ernes eksplosive farverige udtryk, der blev dyrket af Roms skuespillerinder. Kreationerne var ofte resultatet af et intenst samarbejde mellem modeskabere og kunstnere.

Du kan få et godt indtryk af udstillingen ved at besøge udstillingens fotoreportage på Flickr.

 

Fakta om udstillingen: Mode i Italien fra 1945 til 1968:

  • Museum: MAXXI – Museo nazionale delle arti del XXI secolo.
  • Adresse: Via Guido Reni, 4A, 00196 Roma, Italien.
  • Italiensk titel: Bellissima. L’Italia dell’alta moda 1945-1968.
  • Datoer: Fra den 2. december 2014 til til 3. maj 2015.
  • Lukkedage: Hver mandag, den 1. maj og den 25. december.
  • Åbningstider: Fra tirsdag til fredag og søndag: Fra klokken 11:00 til 19:00. Lørdag: Fra klokken 11:00 til 22:00.
  • Pris: En voksen: €11,00. Et barn under 14 år: gratis.
  • Adgangsbilletter kan købes telefonisk på:  +39 06 32810 mandag til fredag fra klokken 9:00 til 18:00 og om lørdagen fra klokken 9:00 til 13:00. Online kan der købes billetter hos Ticketone.it på engelsk. På museet lukker billetsalget en time før lukketid.

Billede af MAXXI museet i Rom: Tak til ho visto nina volare.

 

Flot lektørudtalelse om Helge kamps nye bog

Helge Kamps sidste bog om Rom: Bag Porta del Popolo har fået en strålende lektørudtalelse, hvor der sammenlignes med både H. C. Andersen og Jens Christian Grøndahl:

 

Et særkende ved bogen, er dens poetiske form, hvormed Helge Kamp fortæller om  Rom. Han slentrer gennem byen og fremviser såvel kendte som mere ukendte steder for læseren.

Bogen er smukt illustreret med akvareller af Steffen Bue, som også kan nydes på Rom-guide.dk.

Bag Porta del Popolo kan blandt andet købes online hos Saxo.com.

Se eventuelt mere om Helge Kamps bog på Rom-guide.dk.

Andre udgivelser af Helge Kamp

Helge Kamp har gennem årene  skrevet en række bøger om Rom. Blandt andet kan nævnes:

  • Udvalgte spisesteder i Rom – hemmelige adresser på 30 ægte romerske madhuler.
  • På eventyr i de romerske rioni – historier, legender, 14 slentreture med mere end 200 seværdigheder og 30 hemmelige adresser på gode spisesteder.

Helge Kamp og Rom

Billede af Helge Kamp
Helge Kamp

Få mennesker kender den evige stad så godt som Helge Kamp, og han deler gavmildt ud af sin unikke viden og erfaring. Ud over forfatterskabet er Helge Kamp redaktør på hjemmesiden Rom-guide.dk, hvor kan du finde mange spændende oplysninger om byen, som vil komme dig til stor nytte når du planlægger din Romrejse.

Endelig optræder han nogle gange om året som din danske rejseleder på de helt særlige livsnyderrejser  til Rom.

Du kan også følge Helge Kamp og Rom-guide.dk på Facebook.

 

Strejkevarsel indenfor transportsektoren fredag den 14. november 2014

Roms bybusser
Roms bybusser på Piazza dei Cinquecento foran Roms centralstation Termini

Fredag den 14. november 2014 har en række italienske fagforeninger inden for transportsektoren varslet strejke. Det er umuligt at sige hvilken betydning strejken kan få for dig. Transportstrejkerne omfatter normalt ikke alle linjer, fordi ikke alle transportarbejderne er organiseret i de samme fagforeninger.

Som turist er der dog en god ide, at tage sine forbehold, når du planlægger din dag i Rom. Skal du til og fra en af Roms lufthavne i morgen, skal du også sikre dig at toget eller bussen går som forventet. Det sikre alternativ er naturligvis, at bestille en taxi eller anden privat kørsel.

Roms bybusser, sporvogne og metro kan blive ramt mellem klokken 10 og 14 – få mere detaljeret information (på italiensk) på Romatoday.it

Den italienske togtrafik kan blive ramt hele dagen. Dog sikres lokaltrafikken mellem klokken 6 og 9, og igen mellem klokken 18 og 21.

I lufthavene skulle rejsende der skal afsted med Easyjet eller Alitalia kunne blive slemt ramt, men også andre passagerer, da en del af lufthavnsservicepersonalet også skulle strejke. Det italienske ministerium for infrastruktur og transport udgiver denne liste (på italiensk) over transportstrejker.

Kontakt dit fly- eller rejseselskab for at få opdateret information!

Billede af Roms bybusser på Piazza dei Cinquecento foran Roms centralstation Termini: Tak til ludovic.

Kraftige regnskyl i Rom i morgen den 6. november 2014

gåtur i regnvejr i roms gader
Nyd Roms gader under paraplyen når det regner

Hvis du er i Rom i morgen den 6. november 2014, skal du passe godt på dig selv, da et uvejr med kraftig nedbør er under opsejling – og faktisk regner det allerede godt i Rom her til aften.

De lokale beredskabsmyndigheder har erklæret ’rød kode’ i dele af Rom provinsen, hvilket blandt andet betyder at alle skoler holder lukket i morgen, at Roms borgere rådes til ikke at forlade deres hjem og at der er ekstraberedskab indkaldt til at afhjælpe de vanskelige situationer, som vi desværre ser for mange af, når Rom bliver udsat for kraftig regn.

Du kan blandt andet informere dig på italiensk på Roms kommunes hjemmeside, se denne video på den romerske borgermesters, Ignazio Marino, Facebook side eller via telefon (fra Italien) på 800854854 eller 060606.

Billede af gåtur i Rom i regnvejr: Tak til RaSeLaSeD – Il Pinguino