Om bloggen – en anderledes Romguide

Romguide
Kom til Rom bloggen er et supplement til den klassiske Romguide

Formålet med Kom til Rom bloggen er at servicere danske turiser i Rom.

Kom til Rom bloggen vil ikke være en traditionel Romguide, der lister alle Roms turiststeder op med beskrivelser og illustrationer, men et supplement til de mange spændende Romguider, der beskriver aktuelle begivenheder og temaer af generel interesse for turisten.

På Kom til Rom bloggen kan du derfor hente inspiration til din Rom rejse og nogle gange få konkret information om en begivenhed eller en turistoplevelse.

En del af Kom til Rom bloggens mission er også, at formidle opdateret serviceinformation, der for eksempel kan omhandle vejret, strejker og andre forhold, der kan påvirke din dag som turist i byen.

Endelig omhandler bloggen også emner af mere social-politisk karakter, som måske ikke normalt interesserer den danske turist direkte,  men som nogle gange alligevel kan være sjovt at vide noget om, fordi de sociale spørgsmål er med til at danne rammen om besøget i Rom.

Sådan skrives den alternative Romguide

Størstedelen af materialet på bloggen bliver inspireret af nyhedsstrømmen i de italienske online medier, såvel velanskrevne nyhedsmedier som publikationer på de sociale medier.

Kom til Rom bloggen er en plastisk kommunikationsplatform. Det vil sige at der konstant bliver tilført nyt indhold og at det indhold du ser på bloggen lige nu kan blive slettet, ændret eller beriget efter behov på et hvilket som helst tidspunkt.

God fornøjelse med din alternative Romguide!

Kim Renberg

Billede af Romguide: Tak til Hendrik Dacquin